27. september 2020
Sådan så det ud, i august sidste år, hvor 2. klasse på Sophienborgskolen i et halvt år var mødtes en gang om måneden for at synge, som en del af projektet »Alle børn har en stemme«, som nu står for skud i spareøvelserne frem mod budgetforhandlingerne. Foto: Camilla Bjørkman
gallery icon

Se billedserie

Sådan så det ud, i august sidste år, hvor 2. klasse på Sophienborgskolen i et halvt år var mødtes en gang om måneden for at synge, som en del af projektet »Alle børn har en stemme«, som nu står for skud i spareøvelserne frem mod budgetforhandlingerne. Foto: Camilla Bjørkman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spareplan kan ramme sangprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spareplan kan ramme sangprojekt
Hillerød - 11. august 2020 kl. 10:24

Forud for budgetforhandlingerne forslåes en besparelse i musikskolen, som vil ramme samarbejdet med byens skoler, og det er bekymrende, mener udvalgsformand.

I sparekataloget frem mod dette års budgetforhandlinger foreslår Kulturudvalget at reducere Hillerød Musikskoles budget med to procent om året, svarende til 135.000 kroner årligt.

En besparelse, der primært vil ramme musikskolens samarbejder med skolerne i Hillerød Kommune, forklarer Rikke Macholm (SF), formand for Kultur- og Fritidsudvalget. - Musikskolens virke er opdelt i instrumentundervisning og samarbejder med skolerne og Sangcenter Nordsjælland, og fordi musikskolen ville miste tilskud og forældrebetaling ved at pege på en reduktion af instrumentundervisning, er det altså de her samarbejder, der peges på, siger udvalgsformanden.

Et af de projekter, der står for skud, hvis besparelsen vedtages, er projektet »Alle børn har en stemme«, som er et samarbejde mellem Hillerød Kirker, Hillerød Musikskole og Sangcenter Nordsjælland, der har til mål at nå ud til alle indskolingsbørn i Hillerød.

Bliver besparelsen er realitet, vil det være stik imod udvalgets ønsker, mener Rikke Macholm.

- Vælger byrådet at spare på de her samarbejder, vil det være lige det modsatte af Kulturudvalgets ønsker. Vi har tværtimod fremlagt et ønske om at udvide budgettet for musikskolen, så det kan blive billigere for børn at spille instrumenter, siger hun og fortsætter:

- Vi ønsker mere musikskole og ikke mindre, og det går i tråd med vores udviklingsmål om, at vi gerne vil være en attraktiv kulturby. Jeg synes ikke, at musikskolen har været mere relevant, end den er nu. Mange af os oplevede netop glæden ved at synge sammen og livsglæden omkring musik under coronakrisen. Det har vist os, hvor vigtig kulturen er, både for livskvalitet, fællesskab og oplevelser, og derfor er de forslag, som udvalget har været nødsaget til at komme med, helt modsatrettet de betragtninger, siger Rikke Macholm.

wainø

Har debatten om sexisme taget overhånd?