26. februar 2021
Hillerød Kommune lægger sort plantedug ud langt slotssøen for at bekæmpe invasiv planteart. Foto: Hillerød Kommune
Hillerød Kommune lægger sort plantedug ud langt slotssøen for at bekæmpe invasiv planteart. Foto: Hillerød Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sort dug skal gøre kål på pileurt langs Slotssøens bredder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sort dug skal gøre kål på pileurt langs Slotssøens bredder

Plastikdug bliver lagt ud for at bekæmpe invasiv plante. Det er ikke kønt, men nødvendigt, lyder det fra kommunen

Hillerød - 13. januar 2021 kl. 07:30
Af Mette Dolmer Thygesen og Martin Warming

Har du undret dig over, hvorfor der ligger sort plantedug flere steder langs Frederiksborg Slotssø? I så fald kommer svaret her.

arrow Læs også: Juletræer indbragte tusindvis af kroner

For det er Hillerød Kommune, som har lagt den kraftige plantedug ud for at bekæmpe den invasive art Japansk Pileurt, som desværre har bredt sig flere steder langs søstien, oplyser kommunen.

Håbet er, at de duge, som kommunen nu har lagt ud langs Slotssøens bredder, med tiden vil udpine rodnettet.

"Vi ved ikke helt, hvor lang tid det tager. Det kommer lidt an på, hvor længe bestanden har stået der, og hvor godt rødderne har fået fat, og hvor langt ned de går. Men jeg forventer, at vi skal have dugene liggende i flere vækstsæsoner - altså i flere somre," fortæller Thomas Gerhard, der er ansvarlig for den grønne drift i Hillerød Kommune.

Planten er på Miljøstyrelsens liste over såkaldte invasive arter og har sin naturlige udbredelse i Japan, Kina, Korea og Taiwan. Japansk pileurt er en trussel mod vores hjemlige planter, da den vokser i meget tætte bestande og skygger al anden vegetation væk.

Spreder sig

Thomas Gerhard erkender, at den sorte plasticdug ikke er særlig køn, men der er ingen vej udenom, siger han.

"Det er jo desværre ikke særlig kønt at kigge på, men vi kan ikke leve med ikke at gøre noget, for så vil den bare brede sig mere og mere. Den spreder sig rimelig uhæmmet, da den ikke har nogle naturlige konkurrenter i den danske natur, og problemet er, at den har en fantastisk evne til at sætte rodstænger, og så skygger den for alle andre planter," fortæller han.

Jorden kan skride

I værste fald kan den jord, som den japansk pileurt har fået fat i, erodere og skride ned i Slotssøen.

"Vi vil rigtig gerne af med den. Nu skal vi have gjort os nogle erfaringer i forhold til, hvordan vi bekæmper den bedst muligt, og så skal vi have kigget på, om der er andre steder i kommunen, vi skal i gang med at bekæmpe den," siger Thomas Gerhard.

arrow Nytårshilsen fra borgmesteren: - Jeg er rørt
31. december 2020 kl. 10:00 Opdateret: kl. 14:52
arrow 800.000 kroner til mere bynatur i Hillerød
25. december 2020 kl. 07:30 Opdateret: kl. 15:52
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?