15. maj 2021
Kirsten Jensen og resten af Socialdemokratiet i Hillerød har nu holdet klar, der stiller op til kommunalvalget i november. Foto: Kenn Thomsen
Kirsten Jensen og resten af Socialdemokratiet i Hillerød har nu holdet klar, der stiller op til kommunalvalget i november. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdemokraterne har kandidaterne klar til valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokraterne har kandidaterne klar til valget
Hillerød - 30. marts 2021 kl. 21:09
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Socialdemokratiet i Hillerød holdt tirsdag aften opstillingsmøde, hvor de 16 kandidater, der stiller op til kommunalvalget den 16. november, blev valgt.

arrow Læs også: Mor og søn stiller op til kommunalvalget

Ifølge gruppeformand Thomas Brücker er fællesnævneren for kandidaterne, at de nærer stor kærlighed til kommunen, borgerne og miljøet. Desuden er de fælles om ønsket om, at borgmester Kirsten Jensen (S) fortsætter på posten.

- Kirsten har bevist sit værd som borgmester. Det ved borgerne, og det ved vi i byrådet. Vi har brug for en erfaren leder, som både kan lytte og drage omsorg for, at udviklingen i vores kommune sker på den bedst mulige måde for mennesker og for miljøet. Et menneske som forstår vigtigheden af at arbejde på tværs af politiske retninger for at opnå det bedste resultat for Hillerød, siger Thomas Brücker i en pressemeddelelse.

Fra 19 til 76 år
Den socialdemokratiske liste spænder aldersmæssigt fra 19 til 76. Erhvervsmæssigt rummer den meget forskellige erfaringer, f.eks. den tidligere købmand i Gadevang, en uddannet orgelbygger, pædagoger, en IT-specialist, en gymnasieelev, en paramediciner, en ingeniør, en sygeplejerske og en forfatter. Mange af kandidaterne er engagerede i forskelligt foreningsarbejde.

- Det er dejligt, at der kommer nye til, som vil bidrage til det socialdemokratiske arbejde i Hillerød Byråd. Eksempelvis de unge kandidater Mathilde Clauson-Kaas og Emil Colding Sørensen. De unge med studier og arbejde i Hillerød skal også kunne finde nogen at spejle sig i. Men jeg er lige så glad for, at de mange erfarne mennesker vil være med. De fleste af vores byrådsmedlemmer stiller op igen, og det er fordi det giver mening at præge sit lokalsamfund på denne måde - også når vi skal tage stilling til svære dilemmaer og tage ansvar for hårde prioriteringer, siger Kirsten Jensen.

Ifølge pressemeddelelsen vil socialdemokraterne vil fortsat arbejde for velfærd og udvikling for kommunens borgere. Gode dagtilbud for børn og gode skoler, værdig ældrepleje og omsorgsfuld støtte til mennesker med brug for hjælp, ligesom gode uddannelser og stærke virksomheder hører til i vores kommune. Vi vil arbejde for byudvikling med respekt for kommunens nye arkitekturpolitik, for mere natur i byerne og stærkere, mere mangfoldig natur i vores omgivelser. Kort sagt: omsorg for borgerne, omsorg for miljøet, omsorg for Hillerød.

Kandidaterne
De 16 kandidater er opstillet sideordnet.

1. Kirsten Jensen
2. Thomas Brücker

3. Louise Colding
4. Susanne Due Kristensen

5. Jamil Cheheibar
6. Mie Lausten

7. Vivi Wøldike
8. Mathilde Caluson-Kaas

9. Mustafa Adham
10. Niels Nedergaard

11. Jens Græsted
12. Emil Colding Sørensen

13. Ingo Hvid
14. Heidi Liljedahl

15. Kenneth Østed
16. Finn Engelbrekt

bjørkman

arrow SF og Enhedslisten indgår valgforbund i Hillerød
16. april 2021 kl. 18:25 Opdateret: kl. 16:12
arrow Venstre-stemmesluger skifter til DF
14. april 2021 kl. 21:02 Opdateret: kl. 20:56
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?