2. august 2021
Der var for mange, der kørte over for rødt lys i Nødebo, og derfor har kommunen sløjfet en funktion i de nye lyskryds. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Der var for mange, der kørte over for rødt lys i Nødebo, og derfor har kommunen sløjfet en funktion i de nye lyskryds. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smarte trafiklys i Nødebo er ikke længere smarte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Smarte trafiklys i Nødebo er ikke længere smarte
Hillerød - 25. november 2020 kl. 06:18
Af Joachim Christensen

Det skulle have været en intelligent løsning, der kunne sætte en stopper for hurtigkørende trafik gennem Nødebo. Med en radar, der kan måle bilisternes fart, og smarte lyssignaler, der resolut skifter til rødt, hvis der bliver kørt for stærkt, var tanken, at den trafikplagede landsby havde fået en effektiv måde at adfærdskorrigere fartsyndere på.

arrow Læs også: Udvalgsformand er åben for dialog om Nødebo Skole, men...

- I starten var der indarbejdet en funktion, så hvis bilerne kørte mere end fem kilometer for hurtigt, lukkede det ned i den retning, så der blev rødt. Det er en måde at sige til bilisterne på, at når de kører for stærkt, så får de rødt, forklarer John Kristiansen, der er projektleder i Hillerød Kommunes Trafik, Vej og Park.

Det gjaldt i de tre nye lyssignaler, der er blevet etableret i Nødebo i sommer, men i de to, hvor der ikke er tilstødende veje, men blot fodgængerfelter, lader lovoverskridende bilister til at have overvundet de belærende lyskurve. I hvert fald er den funktion nu slået fra

- Vi oplevede, at der var ret mange, der kørte over for rødt, og nogle af dem kørte så meget for stærkt, at de måske ikke nåede at reagere. Derfor har vi pillet funktionen fra, så vi ikke får den potentielt farlige situation, at der er en fodgænger, der får grønt, mens en bilist kører over for rødt, siger John Kristiansen.

I de to fodgængerovergange bliver der derfor nu kun grønt, når en person trykker på en knap - som i så mange andre 'usmarte' trafiklys.

I Nødebo Lokalråd sidder Lene Thorsen tilbage med en lidt anden opfattelse, af det korte liv de intelligente lyssignaler nåede at have.

- De var ikke justeret rigtigt. Det, vi kunne se, var, at mange bremsede op, men ja, der var også en del, der forcerede dem. Man kunne ikke nå at stoppe. De skiftede for hurtigt, siger hun.

Lene Thorsen mener, kommunen burde prøve at justere lyssignalerne, så man kan nå at bremse, ligesom hun efterspørger chikaner eller anden fartdæmpende tiltag. Tilmed er det ene ikke særlig synligt, fremfører hun.

- Vi føler ikke, de er blevet justeret godt nok eller har fået lov at stå sin test under de rigtige forhold, og det er vi ærgerlige over. Kommunen mener ikke, de fungerer, og det har vi svært ved at forstå - de fungerer jo i andre byer. Vi mener ikke, de har arbejdet nok på det, siger hun.

Ifølge projektleder John Kristiansen er det muligt at slå funktionen til igen, men som situationen er nu, konstaterer han, at det ikke var den forventede gode løsning.

- Vi forsøgte at bruge funktionen til at introducere en adfærdsændring, og den har ikke virket. Hvis man skulle vedtage andre tiltag derude, eller hvis man får lov at sætte hastigheden ned til 40 kilometer i timen, så kunne man overveje, om den her funktion skal sætes i drift igen, siger han.

arrow Nye datoer for aflyste arrangementer i Nødebo
15. december 2020 kl. 17:35 Opdateret: kl. 11:57
arrow Landsby i oprør: Har kommunen glemt os?
10. december 2020 kl. 10:20 Opdateret: kl. 10:14
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?