16. juli 2020
Skovskolen har sagt tillykke til tre hold dimittender. Pressefoto
Skovskolen har sagt tillykke til tre hold dimittender. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skovskolen sender nyudklækkede dimittender ud i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skovskolen sender nyudklækkede dimittender ud i naturen
Hillerød - 29. juni 2020 kl. 19:33
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Vær selv den forandring, du ønsker at se i verden«.

Med Ghandis berømte ord er i alt 93 færdiguddannede natur- og kulturformidlere, have- og parkingeniører og skov- og landskabsingeniører sendt ud i verden fra Skovskolen i Nødebo.

Intet var som det plejede - og så alligevel: Igen i år kunne Skovskolen i Nødebo, der hører under Københavns Universitet, sige stort tillykke til tre hold dimittender fra de videregående uddannelser til hhv. natur- og kulturformidler, have- og parkingeniør og skov- og landskabsingeniør.

Både studerende og ledelse var lykkelige for, at de seneste lempelser med hensyn til afstandskrav gjorde det muligt at holde en dimission. Og selv om det blev i flere omgange og uden pårørende, fik dimittenderne både taler og træer; helt som de plejer.

Det er fast tradition at give træer i dimissionsgave på de tre uddannelser: Natur- og kulturformidlerne fik hver et æbletræ, have- og parkingeniørerne en ægte kastanje og skov- og landskabsingeniørerne et egetræ.

Forstander Thomas Færgeman havde et par travle dage, idet han talte til alle tre dimissioner.

Thomas Færgeman understregede vigtigheden af at kende til arbejdsgiverne og arbejdspladserne. Alle tre uddannelser er nemlig af typen professionsbachelor. Det betyder, at uddannelsen inkluderer praktik.

Ud over Ghandicitatet om selv at være den forandring, man ønsker, kom et andet af Ghandis udsagn derfor naturligt på banen: At en smule praksis er mere værd end tonsvis af prædikener.

Uddannelserne giver desuden kompetencer til at lede både projekter og mennesker. Begge dele er der brug for derude, sagde Thomas Færgeman og tilføjede, at »I kan levere fra dag 1.«

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?