3. juni 2020
Den nye kvalitetsrapport på skoleområdet skal ikke bare lægges i skuffen. Det er vigtigt at følge op, er der enighed om i byrådet. Foto: Janne Mulvad
Den nye kvalitetsrapport på skoleområdet skal ikke bare lægges i skuffen. Det er vigtigt at følge op, er der enighed om i byrådet. Foto: Janne Mulvad
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolerapport må ikke ende i skuffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolerapport må ikke ende i skuffen
Hillerød - 30. marts 2020 kl. 07:27
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et karaktergennemsnit på 7,3 præsterede Hillerøds skoleelever sidste år. Det placerer Hillerød en my foran landsgennemsnittet på 7,1, og kommunen indtager også en 25. plads blandt landets 98 kommuner. Så langt, så godt. Men kigger man nærmere ned i den kvalitetsrapport, som er blevet udarbejdet på skoleområdet for sidste år, kunne resultaterne altså godt være bedre. Sådan lød det fra flere byrådsmedlemmer på byrådsmødet onsdag aften.

arrow Læs også: Unge skabte uro i S-tog

- Hvis man i øvrigt ser på vores placering socialt og økonomisk, nu når vi ved, at der er en ret tydelig sammenhæng mellem forældrenes indkomst og sociale status, og børnenes resultater i skolen, så burde Hillerød Kommune ligge oppe blandt de 15 bedste kommuner. Så i forhold til de faglige resultater er det ikke helt tilfredsstillende, sagde Peter Frederiksen (V), der er formand for Børn-, Familie- og Ungeudvalget.

Og Christina Høi Skovdal (S), der ligeledes er medlem af udvalget, bakkede op.

- Kvalitetsrapporten er den, der giver os temperaturen på vores skolevæsen. Vi kan lige nu se, at det ikke går helt i den retning, vi ønsker. Vi ligger trods alt stadig i den bedste fjerdedel, men vi bør kunne ligge bedre. Der er lidt flere elever, der ikke består dansk og matematik, som er en forudsætning for at kunne videreuddanne sig, og derfor er det vigtigt, at vi får endnu flere med, sagde hun.

Indsatser virker

Til gengæld virker det til, at de indsatser, kommunen har sat i gang, virker. Naturfag, som har været et særligt fokusområde, viser væsentligt bedre resultater, og kommunen forventer også at kunne se resultater af den matematikhandleplan, som blev sat i søen sidste år.

- Nu er det ikke sådan, at bare fordi vi politisk beslutter, at det bliver bedre, så bliver det nødvendigvis bedre. Det er en lang og kompleks proces fra politisk beslutning til læring på folkeskolerne. Men vi er i gang med en række gode indsatser, sagde Peter Frederiksen, mens Christina Høi Skovdal supplerede:

- Det er meget glædeligt, at det går bedre i naturfag, og det viser, at den indsats, der har været fra medarbejdere, ledere og elever, har båret frugt, sagde hun og glædede sig ligeledes over, at flere kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

RV: Vigtigt at følge op

Jørgen Suhr (R), der også er medlem af Børn-, Familie- og Ungeudvalget, erklærede sig enig med sine udvalgskollegaer og understregede, at politikerne også fortsat skal være opmærksomme.

- Vi kan se af nogle af høringssvarene fra skolebestyrelserne, at de efterspørger politiske initiativer, og det skal vi selvfølgelig lytte til. Nogle af de udfordringer, der er, har vi diskuteret i Børn-, Familie- og Ungeudvalget. Det er vigtigt, at vi nu ikke bare lægger rapporten i skuffen. Det er heller ikke min oplevelse, at vi i udvalget bare siger: »Tak for opdateringen,« men vi vil i Radikale Venstre alligevel gerne understrege, hvor vigtigt det er, at både Børn-, Familie- og Ungeudvalg og et samlet byråd fortsat følger op på de forhold, som måske kan kræve en ekstraordinær indsats. Vi skal indgå i gode og konstruktive dialoger med hinanden og skolebestyrelserne og vurdere, i hvilken udstrækning der skal tages nye politiske initiativer, sagde Jørgen Suhr, inden byrådet enstemmigt godkendte kvalitetsrapporten.

arrow Klar til fremtidens taxakørsel på el
30. marts 2020 kl. 10:54 Opdateret: kl. 15:49
arrow Nu skal der kigges i den kommunale pengekasse
30. marts 2020 kl. 04:36 Opdateret: kl. 15:45
arrow Sportschefens stille stund
29. marts 2020 kl. 20:49 Opdateret: kl. 20:30
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?