10. december 2019
Skønne Skævinge håber igen at kunne tiltrække mange gæster. Her ses et billede fra byfesten sidste år. Foto: Kenn Thomsen
Skønne Skævinge håber igen at kunne tiltrække mange gæster. Her ses et billede fra byfesten sidste år. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skævinge er klar til ny byfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skævinge er klar til ny byfest
Hillerød - 25. juni 2019 kl. 14:03
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Igen i år inviterer ISS Klub Frivillig alle til byfest og gratis koncert med den nye tradition Skønne Skævinge. Festlighederne finder sted i form af tre dage med fest og hygge i fra torsdag den 27. juni, hvor der er officiel åbning klokken 18.15, til og med lørdag den 29. på Festpladsen i Skævinge.

Foreningsleder Lasse Petersen glæder sig til at gentage succesen fra sidste år.

- Siger man ikke, at to gange er en tradition? Vi synes i hvert fald, at vi har skabt en ny skøn tradition her i vores lokalsamfund med Skønne Skævinge, som er klar til sit andet år. Det er samme koncept som sidste år med gratis koncerter, gamle traditioner som bankoet og masser af underholdning for de mindste. Vi har selvfølgelig finpudset på det hele, og vores mange frivillige har altid nye idéer, der skal prøves af, siger Lasse Petersen.

Sidste år deltog omkring 3000 mennesker i festlighederne, og i år håber de frivillige også at kunne tiltrække mange gæster. Programmet byder på Moonjam, Kim Larsen-kopibandet Ole Gas Band, og til det yngre publikum kommer Sigmund fra X Factor og MGP-vinderen Mille.

- Der er noget for enhver smag med blandt andet også loppemarked, mini masterchef, gøglere og Palle Pirat, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Skønne Skævinge hang ellers i en tynd tråd tidligere på året, hvor byfesten blev aflyst, da pladsen var booket til et andet arrangement i selvsamme weekend. Heldet vendte dog for ISS Klub Frivillig, der alligevel fik mulighed for at bruge pladsen til Skønne Skævinge.

- Der er stor opbakning til vores arrangement blandt de frivillige, og de har løbet ekstra stærkt i år for at nå det hele på trods af flere måneders forsinkelse. Men de er utroligt seje og samarbejder for at få det hele til at spille. Det er en fornøjelse at være en del af, og vi glæder os til at se det hele gå op en højere enhed, når vi byder velkommen til Skønne Skævinge for andet år i træk, siger Lasse Petersen.

grafik køb billede