17. september 2021
Grundtvigs Højskole i Hillerød oplever i øjeblikket stor interesse og melder om udsolgt for både det kommende efterår og næste forår.
gallery icon

Se billedserie

Grundtvigs Højskole i Hillerød oplever i øjeblikket stor interesse og melder om udsolgt for både det kommende efterår og næste forår.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjællands ældste højskole er populær som aldrig før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sjællands ældste højskole er populær som aldrig før
Hillerød - 24. juli 2021 kl. 07:10
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Mellem villaer, en skole, en kirke og kirkegården ligger Grundtvigs Højskole i det vestlige Hillerød. Den røde mustensbygning tiltrækker hvert år hundredevis af kursister og højskoleelever, og i øjeblikket skal man se langt frem i kalenderen for at finde en ledig plads.

arrow Læs også: Gospelkor starter ny sæson og søger nye medlemmer

- Lige nu går det faktisk rigtig godt målt på kursister og højskoleelever. Jeg kan ikke huske, at vi har haft så mange elever, som vi har nu. Vi havde udsolgt i foråret og sidste efterår, og vi har udsolgt til efteråret og til næste forår. Vi er ved at få elever til næste efterår, og med sommerkurserne er det stort set det samme. Alle vores uger er fyldt, fortæller forstander på Grundtvigs Højskole, Jakob Mejlhede Nielsen.

- Det er en udvikling, som har været to skridt frem og et tilbage over efterhåden en del år. Ved årtusindskiftet og seks-otte år frem var der virkelig mangel på elever også på landsplan. Siden er det bare gået fremad, og det er blevet forstærket på grund af corona.

Pengegave brugt på skole

Grundtvigs Højskole er en klassisk almendannende højskole, der tilbyder længere ophold i foråret og efteråret, primært til unge, der står mellem en ungdomsuddannelse og det videre liv. Over sommeren er der ugekurser, hvor folk i alle aldre bruger en uge på sangskrivning, tegning, fotografering, kor, filosofi eller litteratur blandt meget andet.

Ideen om højskolen startede, da N.F.S. Grundtvig i 1853 fyldte 70 år. I den anledning fik han en større pengegave, som han brugte til at bygge den første Grundtvigs Højskole, der dengang lå på Nørrebro i København. Han kaldte højskolen »Marielyst« efter sin anden kone, Marie Toft. Men en højskole skulle ligge på landet, og København voksede. Så i 1890 flyttede højskolen ind, hvor Frilandsmuseet i Lyngby ligger i dag. I 1937 købte man Frederiksborg Højskole i Hillerød, der var grundlagt af Holger Begtrup i 1895. De to skoler blev slået sammen, og skolen hedder derfor officielt Grundtvigs Højskole Frederiksborg.

Skal holde sig aktuel

I 2021 bygger højskolens værdier stadig på Grundtvigs tanker om oplysning og frisind. Men hvor eleverne i 1800-tallet kom fra landbrugsfamilier for at lære om verdenshistorie og noget konkret om f.eks. heste, man kunne bruge på gården derhjemme, så har højskolen naturligt været nødt til at ændre indhold for stadig at være aktuel og attraktiv.

- Det har ændret sig, ellers ville formen være uddød. Der er sket en faglig ændring af profilen. Nu er mediefag kommet ind og flere praktisk-kreative fag, men vi har stadig en stor del af de klassiske fag som filosofi og litteratur. Men de skal have et perspektiv. Hvis man har undervisnng i foto, er målet ikke bare at lære, hvordan man bruger et kamera men også om, hvordan man møder mennesker, hvilke genre der er, og hvordan det ser ud i en historisk sammenhæng, siger Jakob Mejlhede Nielsen.

En ting har dog ikke ændret sig: Der er ikke eksamen og et fast pensum, som eleverne skal igennem. Det giver lærerne en stor frihed til at undervise i netop det, de brænder for.

Har åbnet højskolen op

For Jakob Mejlhede Nielsen, der blev ansat i 2002, har det været afgørende at åbne højskolen, så den blev en aktiv del af lokalsamfundet. Derfor har der - før corona - flere gange om ugen været foredrag og debatarrangementer.

- Vi prøver at få nogle mennesker ind, der kan bidrage med noget af det allernyeste. Vi prøver hele tiden at finde ud af, hvad det er for nogle ting, der er på spil, som er vigtige og måske også omtålelige. Til efteråret laver vi et kursus om køn og etnicitet. Det er to af de store konfliktpunkter, der er i samfundet. Samtidig har vi en ytringsfrihed, som er vigtig, men der er et hensyn over for et andet menneske og en gruppe, så hvor skal vi ligge henne mellem hensyn og ytringsfrihed? Vi får også et fag om flygtninge. Køn og seksuel dannelse er en stærk dagsorden, og der har vi også nogle lærere, der er ved at videreuddanne sig, så det kommer ind som et fag. Og vi har fag om at gøre en forskel og om filantropi. Sådan prøver vi hele tiden at finde ud af, hvad der er på spil, hvad der er vigtigt, og hvor tror vi, at vi kan gøre en forskel i forhold til vores elever, siger han.

Fællesskab i fokus

Jakob Mejlhede Nielsens forældre mødte hinanden på en højskole, og hans farfar var to gange på højskole, da han ikke fik en kone i første omgang. Dengang og nu er fællesskabet afgørende, for det er det, eleverne kommer for.

- Man kommer ind i et demokratisk laboratorium, hvor man møder folk, som man ikke kender, og hvor man skal have et mini-samfund til at fungere. Der prioriterer vi, at vi kan få en mangfoldig elevgruppe men samtidig skabe en form for hjemmelighed, for hvis man har hjemmeligheden, så kan man godt lade paraderne falde og føle sig tryg. Så tør man måske sige noget eller sige fra, og så kan man få en samtale om, hvad det er for værdier, der skal gælde i ens eget liv, og hvilke ting vi skal ordne i fællesskab. Den hjemmelighed, kombineret med mangfoldighed og at man indgår i et fællesskab, er meget meget meget stærk, siger Jakob Mejlhede Nielsen.

arrow Frederiksborg Drengekor er genopstået med succes
06. juli 2021 kl. 09:18 Opdateret: kl. 09:18
arrow Kor giver midsommerkoncert i slotsgården
19. juni 2021 kl. 17:02 Opdateret: kl. 09:38
Synes du, at kommunen er der for dig?