25. september 2018
Den 22-årige skal sidde varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Foto Hans Jørgen Johansen
Den 22-årige skal sidde varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Foto Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigtet for afpresning til 220.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigtet for afpresning til 220.000 kroner
Hillerød - 24. februar 2018 kl. 04:00
Af Jesper Sabroe En 22-årig mand fra Hillerød blev torsdag anholdt og sigtet for både afpresning og databedrageri til en samlet værdi af cirka 2
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Afpresningen og bedrageriet er ifølge anklagemyndigheden gået ud over en anden mand, som den sigtede bor dør om dør med i en ejendom opdelt i klubværelser.

Den 22-årige er sigtet for den 5. november sidste år at have tvunget sig adgang til offerets værelse og truet ham med ordene »Ved du ikke hvem jeg er« og »Har du ikke set nyhederne fra Nørrebro«. Han beskyldte offeret for at have stjålet sigtedes bankkort og 8000 kroner. Han pressede så offeret til at ændre beløbsgrænsen på dennes mobilepay, hvorefter han i to omgange overførte 2800 og så 7000 kroner til en tredje person.

I perioden frem til 30. november skulle den sigtede så i forening med andre have afpresset offeret yderligere.

Truslerne havde tilsyneladende effekt, for offeret overførte så i løbet af november yderligere 80.000 kroner til flere forskellige navngivne personer via mobilepay, ligesom han udleverede sit visadankort, kode og nøgleviser til den sigtede, der så i perioden fra den 13. november til den 30. november hævede lystigt fra offerets kort i forskellige bankautomater, ligesom han optog forskellige netlån for sammenlagt yderligere 130.000 kroner.

Den sigtede erklærede sig ved retsmødets start ikke skyldig i alle forhold. På anklagemyndighedens begæring blev dørene derefter lukket af hensyn til politiets efterforskning og fordi der er mulige medgerningsmænd på fri fod.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk