5. juli 2020
Foto: Joachim Christensen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se detaljerige, arkæologiske fund fra Hillerød Syd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se detaljerige, arkæologiske fund fra Hillerød Syd
Hillerød - 30. juni 2020 kl. 17:43
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Billeder af 23 små og store genstande fundet ved udgravninger til Hillerøds nye renseanlæg og Favr- holm udstilles i hele juli på Torvet i Hillerød. Udstillingen åbnede tirsdag med en del besøgende.

De kunne gå rundt og betragte de mange forhistoriske genstande, der på sort baggrund er blevet fotograferet på fornem vis, så alle detaljer træder frem.

Formand for Kultur og Fritidsudvalget, Rikke Macholm (SF) var med til at indvie udstilling, og hun glædede sig over både formidlingsform og brugen af Torvet.

- Jeg er glad for, at vores torv kan komme i brug på nye måder. Det her er et fantastisk godt eksempel. Ofte består en udstilling af montrer med ens genstande og endeløse plancher. Det her er helt anderledes, og man kan fordybe sig i detaljerne. Det er nogle meget spektakulære genstande, der er smukt udvirkede. Man kommer til at tænke over, hvor dygtige datidens mennesker var. Kunst er noget, der altid har været og er et behov, der ligger i mennesket, sagde Rikke Macholm.

Afdelingschef for arkæologi på Museum Nordsjælland Esben Aarsleff pegede selv på en hollandsk medaljon, der bare er 273 år gammel, som sit yndlingsobjekt på udstillingen. Det er fundet i kælderen under en vandmølle, der var i funktion dengang,

- Egentlig er jeg forhistorisk arkæolog, så det er lidt åndssvagt, men den er så speciel. Den er udmøntet for at fejre Vilhelm den 4., der samlede de daværende syv hollandske provinser under ét, sagde han.

Og medaljoner finder man generelt ikke mange af.

Udstillingen på Torvet er en del af, at museet ønsker at komme mere uden for murene. Folk, der ikke selv ville finde vej til museumslokalerne skal have mulighed for at blive suget ind af udstillinger på gaden.

- Mange bemærker nok, at det er her, og i går, da vi gik og stillede op, var der også en del, der stoppede op. Det er noget, vi kan gøre en gang imellem, men det er sats. Vi håber, der stille og roligt vil være lidt leben og noget nysgerrighed, fortalte Esben Aarsleff.

Museum Nordsjælland graver fortsat i Hillerød Syd, nu vest for sygehusgrunden, og også derfra kan man i fremtiden vente sig en stor udstilling.

- Det vælter op af jorden. Især fra den yngre stenalder og ældre jernalder er der mange genstande. Det er nok fordi, Salpetermosen har været et overdrev, hvor dyrene kunne græsse, og det har været populært, gætter museumsarkæologen og fortæller, at der til sammenligning ikke var meget at finde i Ullerød.

Museet planlægger at lave et åbent hus ved de igangværende udgravninger.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?