6. april 2020
Fangetårnet er 56 meter højt, og næsten halvdelen af tårnet består af det imponerende kobberspir. Det er her, at svampen har været på spil og har beskadiget træværket, der holder spiret. I forbindelse med restaureringen efterses kobbertaget også for huller, for at mindske sandsynligheden for flere svampeangreb. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Fangetårnet er 56 meter højt, og næsten halvdelen af tårnet består af det imponerende kobberspir. Det er her, at svampen har været på spil og har beskadiget træværket, der holder spiret. I forbindelse med restaureringen efterses kobbertaget også for huller, for at mindske sandsynligheden for flere svampeangreb. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Millionrenovering af svampebefængt fangetårn er næsten kirurgi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Millionrenovering af svampebefængt fangetårn er næsten kirurgi

Svamp og hårde vejrforhold har ført til en større renovering af Fangetårnet på Frederiksborg Slot. Tårnet gemmer på seks dystre underjordiske fangehuller.

Hillerød - 15. februar 2020 kl. 04:41
Af Johanne Wainø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En kold vind suser omkring det karakteristiske kobberspir på Fangetårnet ved indgangen til Frederiksborg Slot. Ved foden af det 56 meter høje porttårn står Simon Hvidt, der er arkitekt hos Slots- og Kulturstyrelsen og projektleder og bygherre for restaureringen af den 400 år gamle bygning, som kommer til at koste 27 millioner kroner.

Trækonstruktionen, der bærer tårnets imponerende spir, er blevet angrebet af den såkaldte ægte hussvamp, som er den svampetype, der forårsager mest skade i danske bygninger. Den breder sig meget let i både træ og murværk, og derfor blev der akut igangsat en udskiftning af det svampebefængede træværk, fortæller Simon Hvidt.

- Da vi konstaterede, at der var svamp i fangetårnets træværk, fik vi travlt med at igangsætte arbejdet, for svampen har stor indflydelse på tårnets bæreevne, siger han og fortsætter:

- Fangetårnet er en markant del af slottet. Det rummer en kolossal og uvurderlig stor kulturel værdi. Og det er en naturlig følge, når man arbejder med så vigtig kulturarv, at der skal postes nogle penge i at vedligeholde. Vi er ikke ude på få det til at se nyt ud, tværtimod. Men vi bliver nødt til at restaurere løbende, så det ikke løber fra os, siger han.

Dystre fangehuller

Det, at tårnet kaldes fangetårnet, skyldes, at der under porttårnet er seks underjordiske kamre, der blev brugt som fangehuller tilbage i 1600-tallet.

- Fangerne blev hejst ned i fangehullet og hentet op, når de enten havde udstået deres straf eller skulle henrettes. De sanitære forhold var elendige, hvorfor rakkeren fra Helsingør jævnligt måtte til Frederiksborg for at muge ud i fangetårnet. Anna Mouridsdatter, som i 1634 var tiltalt for trolddom, døde da også hernede. Det var i februar, så hun er antagelig død af kulde, skriver Mette Skougaard, der er direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, i en mail til avisen.

Oppe i selve tårnet ligger der to lejligheder. Her boede Christian d. 4.s søn.

- Grev Valdemar Christian, søn af Christian d. 4. og Kirsten Munk, boede som barn i porttårnet. Han er født i 1622, og 1629-30 da han begyndte at vokse til, blev der indrettet et par gemakker med tilhørende kamre til den lille dreng, skriver Mette Skougaard.

Christian d. 4. skulle eftersigende have fundet inspiration til tårnets spir fra Blåtårn, der lå i København. Men der kan også ses inspiration fra arkitektur i Amsterdam, skriver Mette Skougaard og forklarer, at tårnet var det sidste, der blev bygget på Frederiksborg Slot.

- Den 17. juni 1623 kan man se i slotsregnskaberne, at nogle skippere og bådsmænd skulle have betaling for den tid, de havde været på Frederiksborg og »tilhjulpen at sætte stangen, kronen og fløjen på det store spir«. I lyset af, at dette var noget nær det sidste arbejde på slottet, kan man sige det var kronen på værket, skriver hun.

Selvom tårnet er pakket ind i stillads, er museet ikke bekymrede for, at det vil få konsekvenser for deres besøgende.

- Vi skal være glade for at slottets bygninger bliver vedligeholdt, og så længe der er uhindret adgang til slottet og museet betragter vi det som en naturlig ting, skriver Mette Skougaard.

Smuldrende sandsten

Foruden arbejdet med at fjerne svampen fra træværket, har andre områder af tårnet også brug for en kærlig hånd, fortæller Simon Hvidt på sin vej op ad stilladset, der omgiver tårnet i øjeblikket.

- Vi har lagt en række opgaver sammen, som vi vidste, at der snart skulle gøres noget ved, for at vi ikke skulle pille stilladset ned for at sætte det op igen om få år, siger Simon Hvidt.

Da han når halvvejs op, stopper han ved nogle sandstensbånd, der udgør en del af tårnets facade. Da han nænsomt rører en af sandstenene, smuldrer det yderste lag og de fine sandkorn drysser ned over tårnets røde murstensfacade.

- Det er meget typisk for sandsten, at de begynder at afskalle. Det kender vi fra mange historiske bygninger. Men det er ikke desto mindre noget, der kan bidrage til, at der kommer fugt ind, og at svampen kan opstå. Derfor er en restaurering af sandstenene i tårnets facade også en stor del af arbejdet, forklarer Simon Hvidt.

Apollon og diana

Men den største del af projektets budget skal bruges på portens portal, der leder ind til slotspladsen.

Her hænger et stort Christian d. 4. monogram og to skulpturer af guderne Apollon og Diana.

Skulpturerne tilskrives den italienske billedhugger Pietro Crivelli. Og her er der et stort arbejde forude, fortæller Simon Hvidt.

- Omkring halvdelen af projektets budget skal gå til restaureringen af selve portpartiet, som slottes gæster går igennem. Der er utrolig mange fine detaljer, og det er et meget væsentligt værk, fortæller Simon Hvidt.

Bag Simon Hvidt er en stukkatør i færd med at undersøge skulpturen af Diana.

- Der er en kraftig nedbrydning her, og der er et stort arbejde i at finde tilbage til skulpturernes originale detaljer. Det er det, vi er i gang med nu, fortæller Simon Hvidt.

Arbejdet involverer også en tætning af kobbertaget for at sikre, at der ikke opstår mere svamp i tårnets træværk. For det er en kompliceret konstruktion, hvilket også er tydeligt i den måde, tusindvis af træbjælker og lægter snor sig under det grønne kobbertag, hvor to tømrere er i gang med at udskifte de bjælker, der er blevet udsat for svamp.

- Det er næsten et stykke kirurgi, og de, der går og arbejder her, er dagligt i dialog med de, der har stået for byggeriet for 400 år siden. De må hele tiden tænke »Hvad har man mon tænkt her?«. Det, synes jeg, at der noget ret fascinerende over, siger Simon Hvidt.

Projektet blev bevilget af Folketingets finansudvalg i december, og budgettet på 27,1 millioner finansieres af Slots- og Kulturstyrelsens anlægsbevilling.