16. juni 2021
Frederik Frost fra Hillerød.nu, billedkunstner Karoline H Larsen, direktør i C4 Erik Helmer Pedersen og leder af Hillerød Musikskole Jesper Gude var nogle af dem, der var mødt op i Favrholm for at plante flag.Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Frederik Frost fra Hillerød.nu, billedkunstner Karoline H Larsen, direktør i C4 Erik Helmer Pedersen og leder af Hillerød Musikskole Jesper Gude var nogle af dem, der var mødt op i Favrholm for at plante flag.Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Ildsjæle viste flaget i ny bydel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Ildsjæle viste flaget i ny bydel
Hillerød - 11. juni 2021 kl. 11:00
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Favrholm: - Stram, stram, stram! Og så en god knude.

arrow Læs også: Kunst-event: Plant et flag i Favrholm

Billedkunstner Karoline H. Larsen ser tilfreds ud, da leder af Hillerød Musikskole, Jesper Gude, har fået monteret sit flag på en bambuspind, der forsvinder ned i det høje græs og ned i jorden.

Da flaget hænger godt fast på pinden, tager han pinden op af jorden og svinger flagstangen frem og tilbage. Ved siden af ham står Frederik Frost fra Hillerød.nu, der ligeledes svinger en flagstang.

- Jeg ønsker, at Favrholm bliver en bydel med liv og et centrum omkring kultur, siger Jesper Gude, mens han svinger.

- Jeg ønsker liv og glade dage og oplevelser, siger Frederik Frost, mens han svinger.

Kulturel byggemodning

Flere mennesker kommer til. Alle fastgør et farvet flag til en pind og svinger med den, mens de fortæller, hvad de ønsker for Favrholm.

Det er torsdag eftermiddag, og kommunens kulturinstitutioner og foreninger er inviteret til kunstaktionen »Plant et flag«, hvor ildsjæle og netværkere planter flag for at synliggøre, at udviklingen af den nye bydel er i gang.

I alt omkring 40 har tilmeldt sig til begivenheden, blandt andre C4, NCC, Museum Nordsjælland, Frederiksborg Amts Avis, Musikskolen, Hillerød Kunstforening, Byrådet, Natteravnene, Royal Stage, Amnesty International, Hillerød Motionsvenner, Styrk din krop, Hillerød Biblioteker, Hillerød Firmaidræt, DGI, Salto, Klaverfabrikken, Efterskolen Alterna, Provinsopolis, Hillerøds Riddere, Grejbank Hillerød, Hillerød Event og Streetlab.

I alt bliver der plantet 100 flag i jorden ved siden af Region Hovedstadens hospitalsbyggeri.

- Det er en symbolsk aktion for at vise, at nu starter vi arbejdet. Det er et spørgsmål om at lave et kunst event, der skaber billeder og ejerskab, fortæller Karin Juhl, konsulent i Kultur og Udvikling i Hillerød Kommune.

- Det handler om kulturel byggemodning. Ligesom man kender fra byggemodning, hvor man forbereder et område ved at se på f.eks. veje, strøm og vand , så skal man også se på, at der er masser af mennesker, der skal herud og bo, som skal have et fællesskab og et levende sted at bo, og som skal være en del af Hillerød, fortsætter hun.

For Karoline H. Larsen handler det først og fremmest om at få sat ord på værdier.

- Vi skal have noget glæde og kultur herud, og flag er jo symbol for nyt land. Det handler om værdier - hvad elsker du, hvad er vigtigt for dig, hvad betyder noget for dig, og hvad holder du af? Vi skal sætte de første spor, og det er vigtigt, at det er mennesker, der gør det, siger hun.

Noget vi skaber sammen

Både flagsvingninger og ønsker til Favrholm bliver filmet af fotograf Christian Brems, og efter aktionen designer Karoline H. Larsen 2 store bygherre-skilte med billeder, ord og logoer, som bliver udstillet i Favrholm.

- Der er mange udviklingsprojekter i gang med boliger og institutioner i området, og hvis vi skal have folk med i processen, så skal vi have folks øjne op for, at der er noget, der hedder Favrholm nu og prøve at skabe de bedste rammer for en god involvering, så Favrholm er noget, vi skaber sammen, fortæller Karin Juhl.

Flagene skal stå til omkring august, hvorefter Hillerød Kommune håber, at man kan få dem syet sammen til et patchworktæppe, der kan hænge i den kommende Favrholm Pionercamp, en container med en stor overdækket terrasse, der bliver sat op i løbet af sommeren og bliver en sted, som kan bruges til blandt andet kultur, idræts, fritids- og foreningsaktiviteter i Favrholm.

- Det skal være borgernes sted. Et sted, man kan få nøgle til. så ens forening kan komme ind, uanset om man vandrer eller cykler eller er Danmarks Naturfredningsforening. Vil man lave en sjov udstilling eller en koncert et anderledes sted, kan man også gøre det, siger Karin Juul.

arrow Sådan bliver Hillerød en ægte Superliga-by
22. maj 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 14:54
arrow 14 etagers højhus skal skyde op på bar mark
20. maj 2021 kl. 05:36 Opdateret: kl. 12:38
arrow Godkendelse til stadionkvarter trækker i langdrag
17. maj 2021 kl. 06:40 Opdateret: kl. 15:25
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?