23. september 2021
Charlotte Magelund har for første gang en bod i Hillerød. Her sælger hun julepynt. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Charlotte Magelund har for første gang en bod i Hillerød. Her sælger hun julepynt. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Genopstået Julemarked på Torvet godt fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Genopstået Julemarked på Torvet godt fra start
Hillerød - 23. november 2018 kl. 23:12
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Efter nogle år med kun et par enkelte hytter på Torvet i løbet af julen er alle sejl blevet sat til dette års udgave af Julemarked på Torvet.

arrow Læs også: Poul har en julehytte: - Fantastisk at sælge spegepølser i Hillerød

Fredag åbnede de ti hytter, fire vogne og en bod med kranse og juledekorationer, og kort efter åbningen vimsede flere folk nysgerrigt rundt og kiggede nærmere på julekager, æbleskiver, te, chokolade, nisser, strik, lys, smykker og juletræspynt og alt det andet, der kan købes på Torvet fredage, lørdage og søndage den næste måned.

- Det her er jo et julemarked! Det er ikke bare nogle hytter på Torvet. Det er et rigtig julemarked. Jeg er så begejstret, og der er allerede masser af folk, og vi har kun haft åbent i en time. Alle sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at få folk ned på Torvet, men det kan det altså godt, det viser det her, siger Jørgen Gregers Hansson, formand for Hillerød Torvemarked, fra sin vogn med vin og delikatesser fra Piemonte.

Trist de foregående år
Foreningen Hillerød Torvemarked begyndte at arbejde på ideen med julemarked på Torvet tilbage i juni måned, hvor de holdt møde med Erik Helmer Pedersen, formand for Hillerød Byforum. Han indvilgede i at betale for opsætningen af hytter og driften af dem, mens Hillerød Torvemarked skulle stå for alt andet.

- Vi har virkelig arbejdet hårdt for at få det til at ske. Det har været så trist de seneste år, og sidste år stod der et pariserhjul, som intet har med jul at gøre. Så i år håber vi virkelig, at folk støtter op om os, siger Jørgen Gregers Hansson.

Bidt af julekugler
En af dem, der har lejet en stand i flere af de kommende weekender er Charlotte Magelund, der har forretningen Frk. Mage i Gilleleje. Hendes stand er fyldt med nisser og julepynt.

- Jeg har alle de her dimser og julekugler, så derfor bookede jeg en stand her, så jeg kan få solgt dem. Jeg har nok lidt svært ved at styre mig, når jeg indkøber julekugler, og mange steder kan man jo ikke bare købe én julekugle. Det kan man hos mig. Jeg har mange kunder i forretningen, der kommer fra Hillerød og omegn, så derfor var det oplagt med en stand her, siger Charlotte Magelund.

Hun var også blevet tilbudt en stand på Bakken, men der skulle man stå hver dag, og det hang ikke sammen med hendes arbejde i butikken.

- Det er første gang, jeg prøver det, så jeg er spændt på at se, hvordan det går, siger hun.

Julemarkedet er åbent fredag klokken 12-18 og lørdag og søndag fra 11-15 i weekenderne indtil jul. Jørgen Gregers Hansson oplyser, at der stadig er ledige hytter at leje i nogle af weekenderne.

arrow Reportage: Julen er kommet til Hillerød
30. november 2020 kl. 07:01 Opdateret: kl. 20:50
arrow Julemarkedet på Torvet er aflyst, men hytterne kommer stadig i brug
11. november 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 15:10
Stemmer du til kommunalvalget i år?