20. november 2018
Det var et stående bifald, som Big Fat Snake blev mødt med, da de trådte ind på scenen til VIP-arrangementet inden den helt store koncert. Foto: Camilla Fræhr Hansen
gallery icon

Se billedserie

Det var et stående bifald, som Big Fat Snake blev mødt med, da de trådte ind på scenen til VIP-arrangementet inden den helt store koncert. Foto: Camilla Fræhr Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: 150 frivillige bakker op til støttekoncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: 150 frivillige bakker op til støttekoncert
Hillerød - 03. november 2018 kl. 07:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Camilla Fræhr Hansen
I mange år har frivillige hænder været en stor del af arrangementet på J-dag i Frederiksborgcentret. Det er de også igen i år. For igen i år er der overvældende mange frivillige ildsjæle, som tilbyder deres hjælp til, at aftenen forløber gnidningsfrit. Faktisk er der hele 150 frivillige.

En af dem som holder til i baren er 58-årige Flemming Andersen fra Helsinge, som er frivillig for ottende gang til J-dag i Frederiksborgcentret.

- Jeg kan godt lide at være her, fordi det er til gavn for Hillerød Håndbold og Nordsjælland Håndbold, så møder vi jo gerne op og støtter med vores arbejdskraft. Det er en af mine måder at støtte på, siger Flemming Andersen og fortsætter:

- Jeg glæder mig hvert år. Der er noget, der hedder »nice to do« og så er der noget, der hedder »need to do«. Det her er heldigvis en god blanding af begge dele, siger Flemming Andersen.

Men selvom han nyder arrangementet, så bliver det ikke det samme uden Big Fat Snake.

- Det er lidt sørgeligt, at det er sidste gang, men på den anden side, så skal de også have lov til at gå andre veje og ikke føle sig forpligtet. Det er måske det rigtige tidspunkt for dem at gøre det. Selvfølgelig er det skidt sådan rent sponsor-mæssigt for idrætten, enten skal man ud og finde andre, der har lyst, ellers ryger det nok til jorden, siger Flemming Andersen.

Der er fart på serveringen ved bordene til VIP-arrangementet, og folkene bag baren langer flittigt drikkevarer over disken til de glade gæster. Det kræver noget at være frivillig:

- Man skal være frisk og lytte efter, hvad der bliver sagt af de gamle, siger Flemming Andersen med et grin, mens han kigger over på en af den yngre frivillige bag baren.

Mikkel Fuglsang på 18 år er en af de unge fyre, som står bag baren. For ham er det første gang, han er frivillig til arrangementet.

- Jeg er blevet lokket af nogle venner, og så støtter det Hillerød Håndboldklub, som jeg spiller i. Jeg har aldrig været til det før, men jeg har kun hørt godt om det, siger Mikkel Fuglsang og fortsætter:

- Jeg får en sandwich for det, og så er det jo meget hyggeligt, siger han.

Mikkel Fuglsang står ikke alene i baren. Han står sammen med 22-årige Rasmus Roos fra Slangerup.

- Jeg var med i sommers på Hillerød Kræmmermarked, hvor jeg også stod i baren. Det er hyggeligt at møde en masse nye mennesker, og så er her jo rigtig god stemning, siger Rasmus Roos.

Ifølge Kenny Brendstrup fra arrangørgruppen, så har det aldrig været så nemt at rekruttere frivillige.

- Alle sportsforeninger lever af frivillige kræfter, og det kan være svært at finde nogen, som gider hjælpe, men her vil alle være en del af byfesten. Om de står i garderoben, baren, serverer, så er de alle en del af det. Det er dejligt at være med til noget, som alle synes er fedt at være en del af, siger Kenny Brendstrup.

- Det her arrangement appellerer til hele byen, derfor kalder vi det en byfest, siger Kenny Brendstrup.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk