18. oktober 2021
Sophienborgskolen samlede alle elever til 15 års fødselsdagfest - og det var rart ovenpå en hård coronatid. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Sophienborgskolen samlede alle elever til 15 års fødselsdagfest - og det var rart ovenpå en hård coronatid. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: 15 års skolefødselsdag fejret med kæmpekage og dans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: 15 års skolefødselsdag fejret med kæmpekage og dans

Sophienborgskolen samlede alle elever til dans og kagespisning, da skolen fejrede 15 års fødselsdag

Hillerød - 20. august 2021 kl. 09:18
Af Mette Dolmer Thygesen

Der var fest for alle pengene på Sophienborgskolen i onsdags.

arrow Læs også: Sophienborgskolen får tre spor

Her fejrede elever og ansatte skolens 15 års fødselsdag med både en 32 meter lang kage, dørpyntning, boder og fællesdans.

"Det var en fantastisk dag. Der var en fantastisk stemning allerede fra morgenstunden, og vi var helt høje bagefter," fortæller viceskoleleder Annette Otto dagen derpå til Hillerød Posten.

Dørpynt og boder

Dagen startede med, at klasserne pyntede hver deres fødselsdagsdør, og der blev kåret både døren med den bedste idé og den smukkeste dør.

Bagefter havde eleverne i 8. og 9. klasse arrangeret markedsdag, hvor eleverne kunne gå rundt i hold mellem boder med flødebollekastning, konkurrencer og udfordringer.

100 kilo kage

Senere på dagen blev der disket op med kage til alle cirka 500 elever. Og ikke bare en hvilken som helst kage - nej, en 32 meter lang, ensartet chokoladekage på omkring 100 kilo, som eleverne i primært 5.-7. klasse havde bagt henover flere uger.

"Vi er så heldige at have ansat en lærer, som er tidligere konditor, og som koordinerede opgaven. Eleverne har så bagt den hen over de seneste uger og lagt delene på frost - og så blev den sat sammen og pyntet til lejligheden onsdag. Så det er et kæmpe projekt, som der er blevet arbejdet med i fællesskab," siger Annette Otto.

500 dansede samme trin

Dagen bød også på fælles dans for alle 500 elever. Nogle af pigerne på skolen havde skabt og instrueret en dans, som var sendt ud på Aula, så alle klasserne kunne øve sig på trinene, inden de mødtes i hallen og dansede.

"Pigerne gik op og stod på et podie, og så dansede hele skolen på én gang til samme trin. Det var bare så livsbekræftende," siger viceskolelederen.

Behov efter coronatiden

Hun glæder sig over, at skolens elever og ansatte igen kunne samles efter en svær coronatid.

"Vi er helt høje over, at det igen kan lade sig gøre at samles ovenpå halvandet mærkeligt år - at vi faktisk igen kan skabe noget sammen til gavn og glæde for andre. Vi har aflyst to omgange trivselsdage, hvor vi plejer at arbejde sammen om fælles ting på kryds og tværs, så det er så skønt, at vi igen kan være sammen på kryds og tværs oven på en coronatid med masser af begrænsninger. Det havde vi et kæmpe behov for," siger hun.

Sophienborgskolen har to klasser på hvert klassetrin og har tilknyttet omkring 40 lærere. Skolen åbnede i midlertidige lokaler i august 2006 og flyttede ind i de nye skolebygninger på Sophienborg Gods i oktober 2007. Skolen er siden videreudbygget med sportshal og musikhus.

arrow Glæde og ærgrelse over nyt budget
13. september 2021 kl. 19:41 Opdateret: kl. 19:41
arrow Forældre frygter sammenlægning af skoledistrikter
04. september 2021 kl. 07:11 Opdateret: kl. 18:24
Rejser du til udlandet i år?