12. december 2017
Cykelløb i smukke omgivelser. Foto: Asa Foto
gallery icon

Se billedserie

Cykelløb i smukke omgivelser. Foto: Asa Foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder og video fra ruten: MTB-ryttere gav den gas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder og video fra ruten: MTB-ryttere gav den gas
Hillerød - 24. september 2017 kl. 17:20
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var 23. gang det store mountainbikeløb Merida MTB Marathon blev afviklet i de smukke skovområder omkring Hillerød, og omkring 1000 ryttere stillede i år til start. Blandt dem var mange gengangere. Men også nogle for hvem, det var første gang, de stillede til start i et løb.

Til sidstnævnte kategori hører Dan og Martin Rasmussen, som Frederiksborg Amts Avis talte med inden starten.

- Så det er noget af en oplevelse, sagde far Dan, der sammen med sønnen fik skubbet til at stille op, da de tidligere på året købte nye mountainbikes.

- Der fulgte en brochure med til løbet, og så tænkte vi, at det skulle vi da prøve, for det ville være en god afslutning på sæsonen, lød forklaringen fra far og søn, der har kørt mountainbike i henholdsvis to og et år og havde meldt sig til den korte rute på 57 kilometer.

De første ryttere på 57 kilometer-distancen blev sendt af sted klokken 9.30 og lige godt to timer senere begyndte de første at komme i mål igen. Mudrede, trætte og glade. Og nogle en smule frustrerede. Blandt andet ham, der punkterede på den allersidste del af ruten og måtte spurte ind over målstregen med et fladt baghjul.

Frustrationer var der ingen af hos familien Tøt Jensen, og det var der heller ingen grund til. I kvindernes konkurrence på den korte distance stod den nemlig for lidt af en sensation, da blot 13-årige Alberte Tøt Jensen kom først over målstregen og dermed blev den yngste vinder i løbet nogensinde.

Godt fire minutter senere kom nummer to i mål, og det var såmænd storesøster Johanne Tøt Jensen på 15 år. De fik helt velfortjent et særligt stort bifald, da de gik på podiet i målområdet og modtog deres præmier.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk