17. december 2017
Mastodonternes forestilling "Nisserne i Julerød - ser rødt!" kan ses i FrederiksborgCentret. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Mastodonternes forestilling "Nisserne i Julerød - ser rødt!" kan ses i FrederiksborgCentret. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Succesfuldt familiekoncept med festlig juleforestilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Succesfuldt familiekoncept med festlig juleforestilling
Hillerød - 02. december 2017 kl. 05:46
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teatertruppen Mastodonterne leverer igen i år en festligt, flot og underholdende juleforestilling, skriver Frederiksborg Amts Avis, der roser konceptet med risengrød inden til børnefamilier og samlet set giver fem ud af seks stjerner.

Årets forestilling hedder »Nisserne i Julerød - ser rødt!« og havde premiere fredag aften.

De to forelskede, nissepigen Nissa Bella og troldedrengen Glubske Luske, må ganske meget igennem, og deres kærlighed bliver først anerkendt, da selveste julemanden til sidst entrerer forestillingen og beder nisserne tage lige så godt imod troldedrengen, som de har taget imod ham.

- Er man ensom i julens glæde, kommer ens øje let til at græde, forklarer han.

Der er 22 skuespillere på scenen, heraf to små børn og mange unge og voksne. De leverer alle dygtigt og tydeligt deres roller, lydniveauet er måske rigeligt højt, når der råbes fra scenen.

På trods af, at der er tale om, at troldene har fanget Nissa Bella for at spise hende, bliver det aldrig rigtig uhyggeligt, for også troldene er komiske og kan synge og danse sjovt.

Forestillingen anbefales fra tre år, men det kniber til tider med at få de alleryngste børn på tre-fire år engageret. Formen kunne være mere moderne, når nu det er teater for bøn. Kommunikationen går en vej: Fra scenen og ud til publikum.

Men så er det godt, at publikumspladserne er så smart udtænkt, at der foran hele den nederste publikumsrække ligger måtter, som børnene kan opleve forestillingen fra. Det nød de yngste, når de havde svært ved at holde sig i ro.

For de lidt større børn var det dog ikke rastløshed, der prægede dem, men de festlige numre, som nisser og trolde sang og dansede til på scenen, så var der straks flere af børnene der dansede med.

Børnefamilier kan med fordel komme en time inden forestillingen. Her serveres nemlig risengrød i FrederiksborgCentrets Festsal. Her er flot julepyntet, og børnene kan møde en mængde nisser, som serverer grøden og underholder. Det er smart tænkt i en travl hverdag, og tæller med i bedømmelsen. Med en forestillingslængde på en time, kan man endda nå hjem og se julekalender i fjernsynet bagefter.

»Nisserne i Julerød - Ser rødt!« kan opleves i FrederiksborgCentret til og med den 10. december, kl. 12.00 og 14.00 i weekender og kl. 18.00 på udvalgte hverdage. Billetter sælges på Frederiksborgcentret.dk.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk