17. juli 2018
Arto Korhonen. Foto: Tore G. C. Rich
gallery icon

Se billedserie

Arto Korhonen. Foto: Tore G. C. Rich
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: International udstilling viser akvarellers alsidighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: International udstilling viser akvarellers alsidighed
Hillerød - 21. august 2017 kl. 05:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Tore G. C. Rich
En netop åbnet international udstilling på Annaborg viser, at akvareller både kan være superrealisme, farverige abstraktioner og overraskende installationskunst. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I Hillerød Kunstforening er man ikke bange for at kalde det den hidtil bredeste, internationale akvareludstilling på dansk grund. To kuratorer har udvalgt 125 værker fra 32 kunstnere fra 14 lande til fremvisning på Annaborg ved den aktuelle udstilling »Verden i Akvarel - World Wide Watercolour«.

De senere år har Hillerød Kunstforening opbygget et ry for at lægge lokaler til danske og nordiske akvareludstillinger af høj kunstnerisk kvalitet, fx med den censurerede nordiske udstilling sidste år. Denne gang er feltet udvidede med deltagelse af højtestimerede kunstnere fra flere europæiske og også oversøiske lande.

Ved ferniseringen lørdag deltog omkring 100 personer, hvorfor åbningstalerne blev holdt på den dobbelte trappe foran Annaborg, hvor næsten alle kunstnere var mødt op og stod side om side.

- Det er en meget inspirerende og flot udstilling med kunstnere helt fra Thailand, New Zealand og Canada. Det er meget dygtige akvarelmalere, som viser det ypperligste inden for akvarelkunst. Hvordan kan det lade sig gøre for Annaborg? Det kan det på grund af Mona og Marianne, der har kontakter worldwide, indledte Hillerød Kunstforenings formand, Margit Borring.

Kunstnerne Mona Sloth og Marianne Gross, der begge er fra Holte, har kurateret udstillingen for kunstforeningen. Det har de med deres baggrund i den internationale akvarelscene, både fra private kontakter og fra deres engagement i Nordiska Akvarelsällskapet.

Kunstnerne er, i alfabetisk orden: Annette Bryne-Ingrid Buchtal-Austin Corcoran-Anet Duncan-Per Henrik Eriksson-La Fe-Graham Flatt-Lilianne Goossens-Marianne Gross-Lars Holm-Leila Hunter-Margaretha Jansson-Hanne Julie Johansen-Karin Keane-Inge Mette Kirkeby-Arto Korhonen-Lars Kruus-Jónina Magnúsdottír-Jan Min-Derek Mundell-Peter Vilhelm Nielsen-Maija Närhinen-Endre Penovac-Lars A Persson-Jonas Pettersson-Esther Sarto-Måns Sjöberg-Mona Sloth-Hazel Soan-Monique Tevenie-Elizabeth Tyler-Piet van Leuven.

De kommer fra landene: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, England, Spanien, Belgien, Nederlandene, Serbien, Thailand, New Zealand og Canada.

Åbningstider torsdag kl. 15-18, fredag, lørdag, søndag kl. 12-16 i Kunsthuset Annaborg, Frederiksværksgade 2a, Hillerød. Der er grats entre.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk