23. september 2021
Sankthans på Posen risikerer at blive uden sankthansbål. C4 understreger dog, at arrangementet bliver gennemført med eller uden bål. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Sankthans på Posen risikerer at blive uden sankthansbål. C4 understreger dog, at arrangementet bliver gennemført med eller uden bål. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sankthansbål i fare på grund af tørke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sankthansbål i fare på grund af tørke
Hillerød - 15. juni 2018 kl. 06:19
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Arrangørerne af de forskellige sankthansarrangementer rundt om i kommunen holder nok et ekstra øje med vejrudsigten i disse dage.

arrow Læs også: Her kan du se sankthansbål i Hillerød i aften

Afbrændingsforbuddet, der blev indført i hele kommunen den 5. juni af Frederiksborg Brand & Redning, gælder nemlig stadig, og bliver det ikke ophævet, må der ikke tændes bål sankthansaften.

- Afbrændingsforbuddet er noget, vi ser på hver dag og vurderer, om der skal ske ændringer af. Vi læner os op af DMI's tørkeindeks og andre indekser, og da vejrprognoserne er med en vis usikkerhed, er det svært for os på nuværende tidspunkt at sige, hvad sandsynligheden er for, at afbrændingsforbuddet bliver ophævet inden sankthans, siger Peter Cowland, der er chef for Forebyggende Område under Frederiksborg Brand & Redning.

Han henviser til, at der ifølge vejrprognoserne kommer regn i weekenden, og der behøver ikke at falde voldsomt meget regn for, at afbrændingsforbuddet bliver ophævet, siger han. Ifølge DMI bliver det dog svært at nå op på så meget nedbør, at tørkeindekset falder nok til, at bål igen bliver tilladt.

Bålløs fest på Posen
Hos C4, der står for Hillerøds største sankthansarrangement på Posen, afventer direktør Erik Helmer Pedersen med spænding, om forbuddet bliver ophævet.

- Vi håber stadig, at det nuværende afbrændingsforbud når at blive afmeldt, men uanset om vi brænder bål af eller ej, vil der være sankthans på Posen med festlig livemusik, dans foran scenen og borgmesterens tale, siger Erik Helmer Pedersen.

Han fortæller, at fyrværkeriet om aftenen er aflyst, men at de i C4 forsøger at være godt forberedt og er klar med et bål, hvis forbuddet bliver ophævet i løbet af næste uge. Han ærgrer sig dog over, at bålet kan risikere at blive aflyst, selvom det flyder på en tømmerflåde midt ude i Slotssøen.

- Det er ikke os, der giver tilladelse til bål, men når der er afbrændingsforbud, så gælder det hele kommunen, også søer, forklarer Peter Cowland.

Aflyst i Uvelse
Ligesom på Posen regner arrangørerne bag sankthans på Grundtvigs Højskole også med at gennemføre arrangementet med eller uden bål, mens foreningerne i Uvelse har besluttet at aflyse sankthans.

- Vi skal have købt en masse pølser og øl og sodavand til arrangementet, og hvis afbrændingsforbuddet ikke bliver ophævet, så risikerer vi at brænde inde med en masse mad og drikke. Det kan vores foreninger herude ikke klare, for vi er drevet af frivillige, fortæller centerdirektør i Uvelse Fritids Center, Per Larsen.

arrow Sankthans med bål ved vinmarken
13. juni 2021 kl. 15:39 Opdateret: kl. 13:42
arrow Sankthansbålet kommer på storskærm
21. juni 2018 kl. 09:47 Opdateret: kl. 09:47
Stemmer du til kommunalvalget i år?