1. august 2021
I 2008 gik sygeplejerskeri demonstration. Nu er en strejke en realitet, og den rammer hårdt i Hillerød.
I 2008 gik sygeplejerskeri demonstration. Nu er en strejke en realitet, og den rammer hårdt i Hillerød.
Foto: Foto: Christian Mikkelsen (Mik)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så hårdt rammes Hillerød af sygeplejestrejke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så hårdt rammes Hillerød af sygeplejestrejke

Hillerød bliver hårdt ramt af sygeplejestrejken, som bryder ud på lørdag.

Hillerød - 14. juni 2021 kl. 19:24
Af Janne Mulvad

Når 10 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd fra den 19. juni bliver hjemme i stedet for at tage på arbejde, kommer det ikke til at gå ubemærket hen i Hillerød. Sygeplejerskerne vil strejke i 13 af landets 98 kommuner, og Hillerød Kommune er ifølge ældrechef Hella Obel den kommune i landet, hvor flest sygeplejersker er blevet udtaget til strejken.

arrow Læs også: DEBAT: Sygeplejestrejken handler om mere end løn

Strejken rammer derfor både kommunens plejecentre, herunder også Lions Park, Sundhedscentret på Milnersvej, hjemmesygeplejen og sundhedsplejen.

- Det vil være meget underligt at forestille sig, at det ikke kommer til at kunne mærkes, når vi får så voldsom en reduktion. Det er stort set alle områder, der ramt, og Hillerød Kommune er den kommune, hvor Dansk Sygeplejeråd har udtaget flest til strejken, siger Hella Obel.

Som ældrechef har hun forhandlet med Dansk Sygeplejeråd (DSR) om, hvordan sygeplejerskerne i Hillerød Kommune skal arbejde, når strejken skydes i gang. Det er sket på baggrund af en national forhandling mellem DSR og KL, som har fastlagt hvilke opgaver, der skal løses, når der er konflikt.

- Det er nogle ret livsnødvendige ydelser, der er i den aftale. Og de ting, der ligger uden for dem, kan man ikke få løst af den kommunale sygepleje. Der må man til egen læge eller andet, siger Hella Obel.

Det er DSR, der nu skal lægge vagtplaner for de få sygeplejersker, der fra på lørdag tager på arbejde i Hillerød Kommune.

- Vores opgave er så at sørge for, at det personale, der ikke er sygeplejersker, ikke laver konfliktramt arbejde, og kan passe deres arbejde, siger Hella Obel.

De opgaver, der bliver løst vil blandt andet være opgaver relateret til risikobaseret medicin, som skal håndteres af en sygeplejerske, for eksempel morfin. Borgere, der er i den terminale fase, vil også stadig få hjælp af en sygeplejerske. Det samme gælder borgere, der er i dialyse, borgere som får intravenøs medicin og borgere, som har diabetiske sår.

Det er det samme, der kommer til at gælde for alle borgere, uanset om de bor på et plejecenter, i eget hjem, eller er indlagt på Sundhedscenteret. Alle steder vil man opleve at tilstedeværelsen af sygeplejersker er på et minimum. På plejehjem vil der eksempelvis kun være en sygeplejerske på arbejde hver dag, mens der vil være to på arbejde på Sundhedscenteret om dagen. Nattevagter er skåret ned.

- Det er kun det absolut nødvendige, der bliver løst, siger Hella Obel, som opfordrer borgere til at tage kontakt til personalet, hvis de er bekymrede over udsigten til strejken.

- Jeg håber ikke, det er nødvendigt at være bekymret, men hvis man er, er det vigtigt, man taler med dem, man har kontakt med i hverdagen, siger hun.

Det er endnu ikke fastlagt, hvordan strejken påvirker sundhedsplejen i Hillerød Kommune.

arrow Strejkende sygeplejersker: Kampen er enormt opslidende
14. juli 2021 kl. 17:37 Opdateret: kl. 08:57
arrow Strejke: Hospitalet har aflyst hundredevis af operationer
14. juli 2021 kl. 04:05 Opdateret: kl. 15:26
arrow Sygeplejersker udvider strejke
12. juli 2021 kl. 11:31 Opdateret: kl. 11:32
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?