22. januar 2020
Der bygges i øjeblikket på livet løs ved Marie Mørks Skole, hvor der er ved at blive opført en ny bygning til de ældste elever. Foto: Camilla Bjørkman Aagaard
Der bygges i øjeblikket på livet løs ved Marie Mørks Skole, hvor der er ved at blive opført en ny bygning til de ældste elever. Foto: Camilla Bjørkman Aagaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rumænere idømt fængsel for indbrud på byggeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rumænere idømt fængsel for indbrud på byggeplads
Hillerød - 13. januar 2020 kl. 16:15
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev gjort kort proces, da fire mænd på 17, 19, 20 og 41 år fra Rumænien mandag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for indbrud på byggepladsen ved Marie Mørks Skole.

arrow Læs også: Otte mænd anholdt på skole

Her tilstod de alle, at de natten til mandag havde været til stede ved byggepladsen. Tre havde holdt vagt, mens den 19-årige havde skåret låsen til containeren over med en medbragt vinkelsliber. I containeren var der flere forskellige el-værktøjer, som de efterfølgende havde lagt i poser og stillet klar ved hegnet.

Nabo kontaktede politiet

Men arbejdet med at få skåret containeren op, larmede så meget, at et vidne kontaktede politiet, der efterfølgende kom til stedet og klokken 00.41 anholdte de fire mænd i en bil på parkeringspladsen ved siden af byggepladsen.

Fire andre mænd, der lå og sov i to biler på parkeringspladsen, blev også anholdt af politiet, men ifølge senioranklager Michael Qvist var der ikke beviser for, at de fire havde noget med indbruddet at gøre, og de blev derfor løsladt igen.

Professionelt arbejde

Ved grundlovsforhøret forklarede de fire sigtede mænd via tolk, at de var kommet til Danmark fire-fem dage forinden og havde sovet i bilen siden. De fire mænd, hvoraf to er fætre, har ikke familie i Danmark, og de var ikke tidligere straffet. Flere af dem havde familie og børn hjemme i Rumænien.

- Under normale omstændigheder, når man er flere personer sammen og medbringer indbrudsværktøj, og man går direkte efter en container, som man ved indeholder professionelt udstyr til en høj værdi, så har det et professionelt tilsnit, sagde senioranklager Michael Qvist i retten.

Hvor meget, det stjålne værktøj er værd, var endnu ikke blevet gjort op, og det talte ifølge Michael Qvist til mændenes fordel. Normalt ville indbrud af den karakter give ikke under tre måneders fængsel, men fordi der ikke var nogen værdiansættelse, gik senioranklageren i stedet efter mellem 40 og 60 dages fængsel.

Forsvarer for de to af mændene, Margrete Steen, mente dog, at straffen burde være lavere.

- Jeg mener ikke, at det her er professionelt. Nogle holder vagt, mens en skærer låsen over med en kæmpe larm, så naboerne hører det. Det virker meget naivt at tro, at man kan slippe afsted med det, og det kunne man så heller ikke, sagde hun og appellerede til, at den 17-årige på grund af sin alder kun fik en betinget straf, og hvis den blev gjort ubetinget, så burde den være på maksimalt 14 dages fængsel.

Dommer Margrete Nissen ville det dog anderledes. De tre ældste mænd blev alle idømt 60 dages fængsel, mens den 17-årige blev idømt 40 dages fængsel, der skal afsones på en institution for unge. De blev alle fire udvist og må ikke rejse ind i landet de næste seks år. De skal desuden betale sagens omkostninger.