17. september 2021
Arkivfoto: Kenn Thomsen
Arkivfoto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors inviterer til maratonsyning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors inviterer til maratonsyning
Hillerød - 15. september 2021 kl. 16:56

Røde Kors Hillerød afdelingen inviterer alle, som kan sy på symaskine, til at deltage i et maraton med nål og tråd, når de holder "Sy så det nytter" den 17.-19. september i Røde Kors' café, Rønnevangsalle 5, Hillerød.

Med "Sy så det nytter" ønsker Røde Kors i Hillerød at skabe en sjov event omkring en nyttig aktivitet, dels til gavn for børn i verdens fattigste områder/lande, dels for at bringe forskellige mennesker sammen i Hillerød.

Sendes til værdigt trængende

Over de tre dage, begivenheden varer, sys så mange stykker børnetøj som muligt. Tøjet sendes til værdigt trængende i hele verden. Sammen sikrer Dansk Røde Kors og modtagerlandenes Røde Kors/Røde Halvmåne, at tøjet kommer frem og distribueres til børnene.

Tøjet, der sys, laves ud fra enkle modeller, der er klippet og parat til syning, men der er stor mulighed for at være kreativ og modernisere. Der vil være flere hjælpere fra Røde Kors til at guide alle frivillige hænder igennem dagene. Det er dog vigtigt at understrege, at for at deltage skal man kunne bruge en symaskine ved egen hjælp.

Har du lyst til at være med, skal du medbringe din egen symaskine. Har du ikke mulighed for det, så meddel det ved din tilmelding, så kan der måske findes en anden løsning. Røde Kors sørger for mad og drikke til alle deltagere - mod en symbolsk egenbetaling på kr. 50,- pr. dag.

Kontakt aktivitetsleder Irene Hansen på tlf. 51511771 eller skriv en mail på irene@rodekors.dk, hvis du vil være med. Skriv venligst, hvornår du deltager (af hensyn til forplejning).

Synes du, at kommunen er der for dig?