31. oktober 2020
Fable Robotterne er lige til at arbejde med, og programmeres i et logisk bloksystem på computeren. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Fable Robotterne er lige til at arbejde med, og programmeres i et logisk bloksystem på computeren. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Robotterne har indtaget HTX

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Robotterne har indtaget HTX
Hillerød - 27. december 2019 kl. 06:59
Af Janne Mulvad

Kan man bygge en robot, der kan ryste en cocio, når man går i 1.g på HTX? Det kan man, og det har en gruppe elever på Teknisk Gymnasium Hillerød gjort i faget informatik, der er en introduktion til programmering.

- Peter drikker mange Cocio, og var træt af at skulle ryste dem. Så vi har lavet en robot, der kan gøre det, fortætter Christian Hyllested,

Robotten er en Fable Robot. Den står på to hjul og har to arme, hvoraf den ene kan gribe om en flaske cocio. Fablerotterne er udviklet af virksomheden Shape Robotics. Robotterne samles af hvide plastmoduler, og programmeres med tilhørende software i et system, der er nemt at bruge. I dette tilfælde bestemmes, hvor hurtigt robotten skal ryste flasken og hvilken vinkel, armen skal være i.

- Det er meget nemt at forstå, fortæller Christian Hyllested, som arbejdede sammen om robotten med Nicki Vinther og Peter Stryhn.

Økonomisk potentiale

Robotterne ligner mest af alt legetøj, men det er slet ikke for sjov, at de er med i undervisningen på alle tre år i HTX.

I 2017 skete der en ændring af studieordningen på HTX, hvor man fik programmering som studieretningsfag, og desuden fag med digital design og udvikling.

- Det har gjort, at det hele er løftet. Det med at producere it-løsninger har for alvor fået fart på nu, siger Christian Reinhold, som underviser i faget informatik i 1.g.

- Når politikerne har bestemt, at det skal fylde så meget, så er det fordi erhvervslivet står og råber og skriger på det. Inden for IT hungrer de efter unge mennesker, der kan og vil det her. Og det er fordi, der er et stort økonomisk potentiale, siger Christian Obel, som også underviser på HTX, og derudover er studievejleder.

Fable Robotterne er første trin i robotundervisningen på HTX.

- Tanken er at elever skal lære at programmere i et relativt let sprog, der består af blokke. Alle skal lave en robot, der kan udføre en opgave, som de selv kan bestemme. De lærer en masser om strukturen i programmering, siger Christian Reinhold.

- Det er både elever, der læser på bioteklinjen, og dem, der ved de vil være ingeniører, der arbejder med det her. Det er vigtigt, at alle får det grundlæggende, og får nogle succesoplevelser, siger Christian Obel.

På gulvet kører en anden Fabel Robot. Den er programmeret til at køre i slalom på gulvet, og tanken er, at den skal kunne tørre op. Måske efter en tabt cocio? Det viste sig dog, at gulvkluden blev viklet ind i robottens hjul, når den kørte, men arbejdet med robotten gav alligevel mening, fortæller Sune Nygaard, som læser studieretningen bioteknologi.

- Vi er jo ikke programmeringselever, så vi skal bare forstå, hvordan det fungerer. Og metoden med at identificere et problem og løse det er noget vi kan bruge helt generelt i vores uddannelse, siger han.

- Det har skabt en interesse i mig. Nu kan jeg godt se det interessante i, at man kan lave noget på en computer og få et resultat ud af det. At det rent faktisk kan løse et problem, siger Elisabeth Olsen, som også læser på bioteklinjen.

Nummer to ved OL

Når eleverne når 2.g, bliver arbejdet med robotter sværere. Nu skal robotterne programmeres i programmeringssprog som Python eller Java. Fable Robotterne er gemt væk og robotterne skal bygges selv af komponenter.

Det har Andreas Stjernholm Gamborg og Mikkel Arn Andersen gjort. De gjorde det så godt, at de var få sekunder fra at indløse en billet til en international konkurrence i Dubai, da de deltog i en robotolympiade på Århus Universitet.

Robotten, der mest ligner en avanceret, fjernstyret bil, blev bygget til at gennemføre en test med tre krav. Den skulle køre rundt på en bane, hvor den skulle samle ting op, den skulle holde ti centimeter fra en væg, og så skulle den registrere og fortælle farven på en række striber i gulvet. Robotten klarede sig godt, men i semifinalen var den fire sekunder langsommere end vinderen af olympiaden.

- Det er første gang, vi deltager, og man må sige, at det var en succes. Tanken er, at det skal vokse, og at vi skal arbejde mere med robotter i undervisningen, siger Christian Obel, som planlægger at alle hans 2.g'ere skal bygge den slags robotter.

På 3. år går HTX endnu videre, og eleverne bygger hele robotten selv, også de strukturelle dele, som eleverne udvikler og laver på 3D printere. Her tager man også hul på at arbejde med autonome robotter. På det niveau kommer der også andre fag i spil.

- Når man kommer op og arbejder med kunstig intelligent eller maskinlæring, så skal du bruge det matematik, du havde i 1.g, og så giver det god mening, siger Christian Obel.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?