14. august 2020
Jordnær er en café og købmandsbutik, der er drevet alene af frivillige, som der er over 50 af. Det stærke sammenhold i byen kommer ikke af sig selv, det skal der arbejdes for. Bestyrelsesformand Christina Helvad har selv boet i byen i 15 år.
gallery icon

Se billedserie

Jordnær er en café og købmandsbutik, der er drevet alene af frivillige, som der er over 50 af. Det stærke sammenhold i byen kommer ikke af sig selv, det skal der arbejdes for. Bestyrelsesformand Christina Helvad har selv boet i byen i 15 år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Reportage: Landsbyen, hvor alt kan lade sig gøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reportage: Landsbyen, hvor alt kan lade sig gøre
Opdateret 03. juli 2020 kl. 10:55
Hillerød - 03. juli 2020 kl. 09:54
Af Anna Törnqvist Jensen og Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Caspar Bartholin bruger en del af sin fritid på at rive birketræer og andre uvelkomne planter op af Gadevang Mose, mens Sandra Mortensen holder fredagsbar i skoven med andre unge mødre og fylder blomster i vaser for sine ældre naboer. Christina Helvad bruger sine weekender i den frivillige Café Jordnær, og i Gadevang Asyl kan man altid komme ind på legepladsen, låne et stykke værktøj til havearbejdet derhjemme eller låne et lokale til gymnastikholdet. Sammenholdet i Gadevang er noget helt særligt, er beboerne enige om, men det kræver også arbejde.

arrow Læs også: Se Alsønderup og dø

- Skal man bevare det, vi har, så skal der også være nogle, som melder sig ind i vandværkets bestyrelse eller tager de andre kedelige tjanser. Mange konstaterer jo, at det er så fedt her med det sammenhold, vi har, og med de ting, vi har. Men de kommer ikke af sig selv, siger Caspar Bartholin, der er uddannet biologilærer.

Han har boet i Gadevang i over 20 år og går til hånde i Gadevang Mose. Et 6,5 hektar stort naturområde, hvor gadevængerne ynder at gå aftentur mellem mosebøllebær og blåklokker.

- Naturpleje koster rigtig mange penge, og der er brug for, at vi holder de invasive arter nede. Normalt har Peter, jeg kalder ham Peter Pilot, sine får til at gå og græsse her, og vi har også to shetlandsponyer, som hjælper til med arbejdet, siger Caspar Bartholin og hiver endnu et lille birketræ med rode op af jorden.

- Det er jo et helt fantastisk område her og virkelig noget helt unik natur. Derfor er det også vigtigt, at vi passer godt på det.

En kirke i skovkanten

Caspar Bartholin kan fortælle længe om mosen, der stammer fra dengang, et teglværk gravede tørv ud til brændsel, og om hvordan de første træer i området kan dateres tilbage til 1921, men han er også aktiv i menighedsrådet for blandt andet Gadevang Kirke, der blev bygget knap 20 år tidligere, i 1903, i skovkanten på Gadevangsvej. Det var Laura Tietgen, der sammen med sin særdeles velhavende mand C.F. Tietgen, ejede det store gods Strødam, der ligger i udkanten af Gadevang, og tog initiativ til at bygge kirken.

Her har Eva Holmegaard Larsen i over 20 år været sognepræst. Hun oplever også en stærk opbakning i byen, der ikke nødvendigvis kommer til udtryk hver søndag, men snarere når kirken selv rækker ud.

- Det nytter noget at være kirke her. Der kunne godt komme flere til gudstjeneste om søndagen, men vi laver mange arrangementer, hvor vi oplever et stort fællesskab. Der er meget tro, der ikke får ord, og det er kirkens opgave at række ud og byde indenfor, og der har vi haft stor succes med at lave nogle arrangementer, som møder folk der, hvor de er og hvor de har tid. Eksempelvis er der mange unge mødre, som er glade for vores aftengudstjenester, hvor der egentlig ikke sker så meget, men hvor der er ro til at tænke over dagen, siger hun.

Billede

Gadevang Kirke ligger skønt tæt op ad skov


Hun er netop nu på valg som biskop i Helsingør Stift, og skulle hun ende med at måtte forlade Gadevang og den lille landsbykirke, bliver det med vemod.

- Prisen for at blive biskop er, at jeg forlader Nødebo og Gadevang. Det vil komme til at gøre ondt, for jeg holder meget af at være her. Men det er også en stor mulighed, og jeg har en stor tro på folkekirken og vil gerne være med til at indgyde optimisme hos kirkens medarbejdere. Der er tro alle steder, og med kirkens store evne til at være omstillingsparat, ser jeg kun positivt på fremtiden, siger Eva Holmegaard Larsen.

I sine 20 år i Gadevang og Nødebo Sogne har hun gjort meget ud af at engagere sig i lokalsamfundet.

- Når jeg har brug for hjælp, har der altid stået nogen parat, og det er meget kendetegnende for Gadevang, at folk er gode til at byde ind og få sat noget i værk. Man har jo kun den by, man selv laver, og i Gadevang kan alt lade sig gøre. Der er et fantastisk fællesskab, og jeg mener som sognepræst, det er vigtigt, at man engagerer sig og er en del af fællesskabet. Selvom vi dækker både Nødebo og Gadevang sogne, har jeg altid gjort mig meget umage med også at være til stede i Gadevang, og jo længere tid du er sognepræst et sted, jo mere lærer folk også præsten at kende. Det er vigtigt, hvis man vil bruges som præst, siger hun.

Reddede købmandsbutik

At alt kan lade sig gøre i Gadevang beviste en gruppe frivillige, da de for fem år siden startede caféen Jordnær i en tidligere købmandsbutik, der måtte opgive at blive rentabel. De har nu over 350 medlemmer, der initiativet støtter økonomisk.

- Vi synes, det var rigtig ærgerligt, hvis der ikke var nogle indkøbsmuligheder i byen, og derfor besluttede vi at starte en frivillig købmandsbutik. Vi havde regnet med, at købmandsdelen skulle bære butikken, men det har vist sig, at caféen er enormt populær, siger Christina Helvad, der er formand for bestyrelsen i Jordnær, mens hun viser rundt blandt de lokale og økologiske varer.

Caféen har åbent i weekender og er blevet et tilløbsstykke for de mange motionscyklister, der gerne lægger vejen forbi for at få en kop kaffe. Der er op mod 30 frivillige, der bidrager til caféen hver eneste uge med alt fra at tage vagter, gøre rent eller bestille varer hjem. Der er også åbent for, at man kan kan bruge caféen til arrangementer, og dem er der over 50 af på et år.

Jordnærs yngste leverandør er Magni på fem år, der hver uge kommer med bundtede grøntsager, han selv dyrker i haven, og flere frivillige står i weekenden op klokken fem for at bage frisk brød.

- Der er kø helt ud på gaden, når man kommer og åbner klokken ni, siger Christina Helvad om det populære bagværk.

Surdejsbrød, økologi og pladespilleren i hjørnet kan også ses som sociale markører, der fortæller en historie om Gadevang. Her er huspriserne ganske høje, der er ingen almene boliger, ingen ældreboliger, og beboerne ligner på mange måder hinanden. Det er nok i stigende grad et sted for en kreativ, øvre middelklasse.

Asylet som samlingspunkt

Selvom Jordnær er blevet et populært sted i Gadevang, hvor man gerne lige svinger forbi for at se, hvem der sidder der, og hvad de har gang i, så kan caféen ikke bryste sig af titlen som landsbyens store samlingspunkt.

Det er og bliver Gadevang Asyl, der ikke bare huser børn i alle aldre, men også er centrum for byfest, klatreklub, møder og meget mere. Asylmoder Gitte Nielsen kender næsten alle i byen og ved, hvem der har skiftet job, eller om familiestrukturen er blevet væltet af et tredje barn.

- Børnene tilbringer hele livet her, så rigtig mange har et naturligt tilknytningsforhold til Asylet, der gør, at vi følger med i alt i Gadevang. Vi vil gerne være en central medspiller og et omdrejningspunkt, siger hun.

Asylet har derfor en rolle at spille i de mange fællesskaber, der er i byen.

- Vi er jo en del af folks liv og bevidsthed, og det kan vi rigtig godt lide at være. Vi vil også gerne være med til at bakke op om initiativer, så længe vi ikke skal stå for det organisatoriske, eller det skal være sådan noget med referater og generalforsamlinger. Der er det op til nogle andre at gribe bolden, og vi oplever, at folk er rigtig gode til at byde ind med det, de kan, siger Gitte Nielsen.

De seneste år har set en stor tilstrømning af børnefamilier til Gadevang, ja faktisk »virker det som om, hele Østerbro er flyttet til Gadevang«, som præsten Eva Holmegaard Larsen udtrykker det med et smil. Det har givet Asylet problemer med at leve op til deres 129 år gamle fundats, der er underskrevet af tre konger og siger, at de skal passe alle børn i Gadevang.

- Hver måned er der en eller to, der ringer og spørger, om vi har plads, men vi har en lang venteliste. De sidste mange år har der været meget pres, så vi vil gerne udvide vores vuggestue, siger Gitte Nielsen.

Nogle af de nye børn, der begynder i Asylet, i virkeligheden nok mest deres forældre, skal lige vænne sig til, at der ingen kære speltmor er i institutionen. Der er ingen solcremepolitik, ingen sukkerpolitik og intet hegn om børnehaven.

- Det er ikke noget millimeterdemokrati. Vi har vores professionalisme og bruger vores sunde fornuft. Vi gør ikke ting for børnene, de selv kan gøre, og der er ikke nogen børn, der løber ud i skoven, bare fordi, der ikke er noget hegn, siger asylmoderen.

Det er ren Bulderby

Sandra Mortensen er en af de nyeste tilflyttere. Sammen med sin mand og deres to børn på fem og to, har hun boet i Gadevang i et år, siden hun forlod - ikke Østerbro, men Frederiksberg. De udså sig bevidst Gadevang uden at kende nogen her, for de sukkede netop efter de frie rammer.

- Vi har ikke nogen tilknytning, men gik efter naturen og den sociale profil her. Det er jo ren Bulderby for børnene, siger hun.

Hun har også mærket den særlige stemning i landsbyen, som hun føler som en stafet, hvor hun også selv skal give noget videre.

- Da vi flyttede hertil og holdt med en trailer i indkørslen, så gik der fem minutter før, den første nabo kom for at hjælpe. Der er virkelig en generel interesse og nysgerrighed, og det er som en kulturarv i byen, siger hun.

Af de mange forskellige små fællesskaber, der er, blandt andet i form af tennis, løbeklub, zumba, så benytter hun sig af kvindemotion. De er gerne 10 forskellige kvinder, der mødes og dyrker skiftende former for motion, hvor man byder ind med, hvad man har.

- Det er et genialt koncept. Vi var 30, der dansede salsa og det var helt forrygende. Det er lokalt forankret, og der er et socialt fællesskab. Jeg har virkelig haft så mange stunder, hvor jeg har mærket en ægte lykkefølelse i maven, siger Sandra Mortensen.

Hun skriver for tiden speciale på sociologistudiet om klimabevidst forældreskab, mens børnene leger i Gadevang Asyl.

Hun er faldet pladask for Gadevang, hvor hun nyder roen, skoven, som hun bruger på daglig basis, og den lokale opbakning, hvor folk griber idéerne.

Hun er klar til at gribe depechen og videreføre stafetten i Gadevang, så det særlige sammenhold bliver ved.

På tur igen tirsdag

Frederiksborg Amts Avis fortsætter sommerturnéen rundt i Hillerød Kommune og starter redaktionsbilen igen på tirsdag. Følg med i avisen for at læse, hvor turen går til.

arrow På tur i den gemte sommerperle
06. august 2020 kl. 05:31 Opdateret: kl. 16:37
arrow På tur i Gørløse: Hjemmeavl, mikrobryg og svævefly på himlen
01. august 2020 kl. 09:27 Opdateret: kl. 16:22
arrow I Østbyen truer Ghettolisten ikke længere
30. juli 2020 kl. 09:49 Opdateret: kl. 16:48
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?