20. juni 2021
Dele af Grønnevang Skole på Jespervej er ramt af skimmelsvamp. Men det bliver dyrere at få renoveret skolen end de 37 millioner kroner, der er afsat. Foto: Allan Nørregaard
Dele af Grønnevang Skole på Jespervej er ramt af skimmelsvamp. Men det bliver dyrere at få renoveret skolen end de 37 millioner kroner, der er afsat. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Renovering af skole efter skimmelsvamp trækker ud og bliver dyrere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Renovering af skole efter skimmelsvamp trækker ud og bliver dyrere
Hillerød - 18. maj 2021 kl. 10:20
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Både tidsplanen og økonomien skrider for renoveringen af Grønnevang Skoles afdeling på Jespervej, hvor man sidste år opdagede skimmelsvamp og pcb.

arrow Læs også: Forælder: Byg ny skole til de små

Ved sidste års budgetforlig blev der afsat 37 millioner kroner til at udbedre PCB og skimmelsvampsproblemer på skolen, som primært er i administrationsbygningen og i hallen.

- Det er helt sikkert, at de 37 millioner kroner, der er afsat, ikke er nok, siger Karen Dilling, ejendomschef i Hillerød kommune.

Hun kan ikke at svare mere specifikt på løsningsmodeller, eksempelvis om forvaltningen også har regnet på, hvad det vil koste at rive skolen ned og bygge en ny, fordi det afventer fremlæggelse for politikerne.

- Der er stort spænd i de løsningsmuligheder, som politikerne skal vælge imellem, så derfor ved vi ikke endnu, hvad det kommer til at koste. Opgaven i år var at finde ud af at renovere for pcb og skimmelsvamp og sikre, at det ikke vender tilbage. Men vi regner også på, hvad det koster at lave en opdateret skole, når vi alligevel er i gang. Det er nogle af de muligheder, vi kigger på, siger Karen Dilling.

Det er dog stadig sikkert at være på skolen for både børn og voksne.

- Vi har øget ventilation og ekstra rengøring på skolen, der gør, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at være på skolen.

Ifølge Karen Dilling er budgetoverskridelsen ikke et resultat af, at der er fundet mere skimmelsvamp. Der har fra start ikke været afsat nok penge, forklarer hun.

- Da vi lagde det frem sidste år, var det næsten oveni budgetforhandlingerne, så vi kunne ikke nå at komme med et rimeligt bud på en pris. Nu har vi så brugt tiden på at finde ud af, hvad det koster at udbedre, og hvad det koster at sikre, at det ikke kommer tilbage. Og så regner vi på andre scenarier, siger hun.

Projektet har nu fået en såkaldt høj risikoprofil på listen over igangværende anlægsprojekter i Hillerød Kommune, hvilket betyder, at der ikke er den forventede fremdrift i projektet. Forvaltningen skriver i et bilag, at der er »væsentlig risiko for underforbrug af midler, særligt i forhold til rådgivning. Sagen er meget omfattende, og meget arbejde er afhængigt af politiske beslutninger om videre proces«.

Også udbygningen af sundhedscentret på Milnersvej har fået en høj risikoprofil. Som Frederiksborg Amts Avis tidligere har beskrevet, er budgettet for udbygningen skredet, og der mangler 61 millioner kroner til projektet. Også her er der forskellige løsningsmuligheder i spil, som politikerne skal vælge imellem.

Byrådet skal tage stilling til begge sager ved et budgetseminar senere på måneden.

arrow Grønnevang Skole kan få længe ventet fysiklokale
18. november 2020 kl. 09:08 Opdateret: kl. 15:54
arrow Flere års arbejde venter: Skimmel og pcb kan koste 50 mio
16. september 2020 kl. 08:45 Opdateret: kl. 15:31
arrow Personale klagede over hovedpine: Nu skal skole skimmelrenoveres
26. august 2020 kl. 05:15 Opdateret: kl. 16:25
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?