24. juli 2021
Psykologerne Line Graff (tv) Charlotte Nüchel (i midten) og Anne Sofie Møller Sparre (th) har skrevet en bog om PPR, Pædagogisk Psykologsk Rådgivning. De har arbejet med PPR i forskellige kommuner i 15-20 år.
Psykologerne Line Graff (tv) Charlotte Nüchel (i midten) og Anne Sofie Møller Sparre (th) har skrevet en bog om PPR, Pædagogisk Psykologsk Rådgivning. De har arbejet med PPR i forskellige kommuner i 15-20 år.
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Psykologer fortæller om deres arbejde: Børn har ret til at have det godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Psykologer fortæller om deres arbejde: Børn har ret til at have det godt

15-20 procent af alle børn har på et tidspunkt kontakt til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Mød tre af kommunens psykologer, der sammen har skrevet en bog om deres arbejde.

Hillerød - 16. juli 2021 kl. 09:46
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Alle mennesker oplever på tidspunkter i deres liv at støde på udfordringer i livet, der gør tingene svære. Det kan kræve hjælp, råd og vejledning at komme igennem udfordringerne, og det er helt normalt.

arrow Læs også: Nye millioner på vej til godt børneliv

Sådan lyder det fra de tre psykologer Line Graff, Charlotte Nüchel og Anne Sofie Møller Sparre, der alle er ansat i Hillerød Kommunes PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Her har alle forældre med børn under 18 år ifølge loven ret til at få hjælp og vejledning, hvis der er behov. Forældre kan enten tage kontakt direkte, eller det kan foregå gennem skole eller daginstitution.

- Vi plejer at kunne sammenligne det lidt med en praktiserende læge, hvor vi er mere inde over børns udvikling og trivsel. Det kan være alt fra den lette forkølelse eller virus, hvor man må til lægen og spørge ind, til nogle af de lidt mere svære sygdomsforløb, siger Line Graff.

En tidlig indsats

PPR-teamet i Hillerød Kommune består af psykologer, talepædagoger, specialpædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter og træderind, hvis barnet har en adfærd, som bekymrer eller undrer.

I daginstitutionerne kan det handle om en usikkerhed i forhold til den sproglige udvikling, hvis det er svært for barnet at blive en del af fællesskabet eller barnet har det svært med skift - når barnet skal ind og ud på legepladsen eller i garderoben.

På skoleområdet handler det mere om trivsel. Det faglige, fravær i timerne, eller hvis barnet ikke føler sig som en del af klassefællesskabet.

Der kan også være ting derhjemme, hvor forældrene selv siger, at de oplever noget, f.eks. efter en skilsmisse eller andre hændelser i familien, som gør, at det er svært at få det til at fungere.

- Når et barn får angst eller holder op med at komme i skole. er det en invitation til os voksne om, at der er noget, som ikke er, som det skal være. Barnet prøver at fortælle os noget. Det skal vi lytte til, siger Charlotte Nüchel.

  • Anne Sofie Møller Sparre & Charlotte Nüchel & Line Graffs bog ”Psykolog i PPR” er udkommet på Akademisk Forlagg.
  • Bogen er henvendt til nye og erfarne psykologer i PPR, studerende på psykologistudiet, PPR-ledere, psykologer osv.
  • Forfatterne gennemgår trin for trin PPR-arbejdets særlige arbejdsformer: rådgivning, møder, supervision, behandling, udviklingsstøttende samtaler, pædagogisk-psykologiske undersøgelser og vurderinger, krisehjælp og organisatorisk udviklingsarbejde – altid med barnets trivsel, læring og udvikling for øje.

Det er derfor også afgørende, at børn og voksne bliver hjulpet tidligt.

- Det kan gøre den forskel, at man selv kan komme videre med den udfordring, man står med, og kan få ideer til, hvad man selv kan gøre. Det kan også betyde, at de udfordringer ikke vokser sig store, og at der skal flere indsatser til senere. Vi er meget opmærksomme på, at man får den rette rådgivning på det rette tidspunkt, fortæller Line Graff.

Samarbejdet mellem PPR, forældre og lærere eller pædagoger starter altid med en samtale, hvor parterne bliver enige om, hvad der skal gøres. Skal barnet observeres i sin dagligdag, er der brug for samtaler eller andet.

- Ofte vil vi prøve at arbejde med de voksne først og se, hvor langt vi kan komme ad den vej, uden at børnene behøver at blive inddraget. Nogle gange er det egentlig nok til, at de kan begynde at gøre noget anderledes, og så hjælper det på problemstillingen, siger Anne Sofie Møller Sparre.

Flere skal inkluderes

I 2012 blev den såkaldte Inklusionslov vedtaget i Folketinget, der satte nye rammer for specialundervisningen. Samme år vedtog S-SF-R-regeringen sammen med Kommunernes Landsforening to klare inklusionsmål: I 2015 skulle 96 procent af alle elever modtage almindelig undervisning, og elevernes trivsel skulle fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.

- Det betyder, at vores praksis ændrer sig, for så skal vi ind og arbejde med, at flere børn får mulighed for at være en del af de almene fællesskaber, siger Charlotte Nüchel.

Funktionsniveau i fokus

Det er derfor afgørende at se på barnets funktionsniveau - hvad det enkelte barn rent faktisk kan, selvom det måske har fået en diagnose.

- Forskning viser, at børn lærer mest af at være en del af fællesskabet. Når et barn får en diagnose er det vigtigt at kigge på, hvad der skal til for, at barnet udvikler sig, trives og har det godt, siger Charlotte Nüchel.

Ret til at have det godt

Og netop fokus på, at børn skal trives i deres hverdag, er der kommet mere af gennem årene, og det har fået psykologerne til at løbe stærkt. I dag er der ansat psykologer svarende til 20 fuldtidsstillinger, som betjener kommunens dagtilbud, folkeskoler og privatskoler.

PPR hjælper ikke kun børn med diagnoser men også børn, hvis udvikling og trivsel er bragt ud af kurs i en periode af deres af forskellige grunde.

- Børn har ret til at have det godt i deres dagligdag, både i skole, daginstitution og derhjemme. Det er også vores opgave som samfund at sikre det og hjælpe dem, hvor det er lidt svært i perioder af ens liv. Børn er vigtige ressourcer, så vi skal passe godt på dem, og vi har brug for dem. Vi har ikke brug for, at de bliver parkeret, vi har brug for at få alle med, så det er det store spørgsmål om, hvordan vi får alle med på den gode måde. For de fleste vil der være plads i de almindelige fællesskaber i skoler og daginstitutioner, men nogle har brug for andre rammer, siger Line Graff.

Har skrevet bog

De tre kvinder har nu skrevet bogen »Psykolog i PPR«, som netop er udkommet. Den henvender sig til andre psykologer, samarbejdspartnere og studerende og er skrevet, fordi der ikke er skrevet andre bøger om PPR set indefra.

- Vi har skrevet den, fordi vi er rigtig glade for det arbejde, vi laver. Det er et vigtigt arbejde, som kan hjælpe børn og deres familier. Men det er usynligt arbejde for mange, siger Line Graff.

Normalt at bede om hjælp

For Charlotte Nüchel handler det om at sætte fokus på, at alle kan få brug for hjælp - og det er helt okay.

- Vi prøver meget at sige, at vi kan alle sammen komme ud for noget, der er svært. Man møder bump på vejen, der sker sygdom i familien, nogen dør eller bliver skilt. Vi vil gerne normalisere, at vi alle sammen kan have grunde til, at noget er svært, siger hun, mens Anne Sofie Møller Sparre tilføjer:

- Vi bruger udtrykket psykodiversitet. Der er brug for alle. Børn og unge skal have lov til at udvikle sig forskelligt. Vi kan ikke alle sammen gå og være den samme. Det ønsker vi heller ikke, og vi ser rigtig mange forskellige børn. Vi kan godt håndtere, at der er bump på vejen, og i fællesskab kan vi klare de svære ting, siger hun.

arrow Psykologer i Hillerød Kommune udgiver bog
22. juni 2021 kl. 16:08 Opdateret: kl. 14:58
arrow Unge kan miste gratis psykologhjælp
03. august 2020 kl. 05:33 Opdateret: kl. 17:14
arrow Kommune flytter rundt på ansatte: Jurister skal passe børn
18. april 2020 kl. 05:09 Opdateret: kl. 17:13
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022