6. april 2020
Omkring 300 Hillerød-borgere får fremover deres tøj vasket af en ekstern leverandør. Foto: Mik
Omkring 300 Hillerød-borgere får fremover deres tøj vasket af en ekstern leverandør. Foto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Private overtager ældres tøjvask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Private overtager ældres tøjvask
Hillerød - 01. december 2016 kl. 06:07
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HILLERØD: De hjemmeboende borgere i Hillerød, der er visiteret til tøjvask - i september var tallet 305 - skal i fremtiden selv betale for tøjvasken. Prisen er 120 kr. om måneden, og for de enkelte, der har ekstra behov, vil det ske på ugebasis.

Det blev vedtaget efter en ca. timelang debat på onsdagens byrådsmøde. 15 stemte for, det var den borgerlige blok, Venstre, Konservative, DF og La, mens resten, det vil sige 12, var imod. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Debatten var hård, og der blev meldt kontant ud. Og socialdemokraten Susanne Due Kristensen kaldte forslaget for »et af de mest usympatiske og unødvendige forslag, der er set på byrådets dagsorden i nyere tid.«

Hun pegede på, at der i dag er frit valg, men at de hjemmeboende borgere fremover med tvang pålægges vask af deres tøj af en privat leverandør. Hun savnede et alternativ for borgerne, og hun pegede også på øget bureaukrati i samme forbindelse. Susanne Due Kristensen kaldte det for »ren værdipolitik at stemme for udliciteringen.

Derudover følte hun sig usikker på det økonomiske argument, som bygger på erfaringer fra andre kommuner, og som siger, at der god økonomi for kommunen, hvis ca. 40 procent af de pågældende borgere melder fra og altså fortsætter med at vaske selv.

Men alt dette blev fejet af bordet af den konservative Bente Claudi, der er formand for Seniorudvalget, samt bl.a. af partifællen Ole Stark og Irene Brostrøm fra Dansk Folkeparti.

- Der er sund fornuft i det her, og det handler ikke om ideologi, sagde Bente Claudi, og Ole Stark pegede på, at de to rødeste kommuner her i landet, København og Aarhus, som han sagde, også var skiftet over til modellen, og at der meldtes om stor tilfredshed. Venstres Klaus Markussen betonede, at Ældrerådet havde sagt god for forslaget.

Fremover skal hjemmeboende borgere have vasket tøj af ekstern leverandør, der bliver to leverandører at vælge imellem, og der indføres en egenbetaling på 120 kr. pr. måned. Det er en ordning, der omfatter alle borgere, der er visiteret til tøjvask. Og det gælder uanset om vaskemaskinen er placeret i eller udenfor borgerens egen bolig.