12. december 2018
Kronprins Frederik og Kasper Eistrup ved det nye portræt. Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
gallery icon

Se billedserie

Kronprins Frederik og Kasper Eistrup ved det nye portræt. Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Foto: MEW
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Portrætkunstner sagde undskyld til Mary: Ommøblerede hele stuen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Portrætkunstner sagde undskyld til Mary: Ommøblerede hele stuen
Hillerød - 16. november 2018 kl. 17:43
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en tydeligt glad Kronprins Frederik, der fredag eftermiddag afslørede et nyt portræt af ham, der er malet af Kasper Eistrup.

arrow Læs også: Kunstanmelder: Maleri viser menneskelig kronprins Frederik

Portrættet var bestilt af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, og afsløringen fandt sted i slottets smukke Englesal, hvor omkring 100 mennesker var inviteret til at overvære taler og portrætafsløringen.

Kronprinsen hev sammen med Kasper Eistrup det blå klæde væk fra maleriet, som er en del af Kasper Eistrups nye udstilling »Fragmentarium«, som kan ses på slotsmuseet fra lørdag den 17. november. Udstillingen indeholder 85 værker, som Kasper Eistrup har skabt i de sidste 20 år.

- Det er meget stort for mig det her. Lige præcis i dag synes jeg faktisk, at træerne vokser ind i himlen. Det har været en vild rejse, siden jeg for to år siden blev kontaktet og spurgt, om jeg ville være interesseret i at portrættere Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Min far, der døde for kort tid siden, plejede at sige »Det er den umiddelbart ophobning af triumfer, der gør livet så vidunderligt«. Det passer meget godt lige nu, for det er en ophobning af mange års arbejde, som nu hænger på væggene, sagde Kasper Eistrup i sin tale og rettede også en undskyldning til Kronprinsessen.

- Hvis Kronprinsessen havde været til stede, så ville jeg gerne være startet med at undskylde for, at jeg ommøblerede hele jeres stue, sagde han og fortalte en anekdote:

- Jeg var på et besøg på Amalienborg, og jeg fik den meget interessante ære, at jeg fik lov at gå rundt på Amalienborg og lede efter et sted, hvor Hans Kongelige Højhed kunne befinde sig (når man blev malet, red.) Jeg fandt så frem til en sofa, som jeg synes var meget smuk, men foran sofaen stod der et stort bord fuld af nogle meget tunge bøger, som skulle flyttes, og der var nogle andre sofaer, der skulle flyttes, og der var nogle planter, der skulle flyttes. I underetagen fandt jeg nogle små smukke borde, som jeg fik lov til at slæbe ovenpå, og vi fik bestilt en dry martini i bedste James Bond-stil. Og mens vi er i gang med at omrokere hele stuen, så er der en stemme, der siger »Hvad laver I«. Det er så kronprinsessen, der har opdaget, at vi er ved at ommøblere stuen. Hendes eneste kommentar var bare »Alt for kunsten«, fortalte Kasper Eistrup.

Hadede at blive malet som dreng

Da kronprins Frederik tog ordet, var det tydeligt, at også han har nydt de tos samarbejde om portrættets tilblivelse.

- Man lægger selvfølgelig lidt sin sjæl hos kunstneren, når man accepterer at blive malet. Det har været en kæmpe oplevelse og sjovt, og vi har heldigvis også kunnet drøfte mange gode ting. Jeg har lagt mærke til, at jeg er blevet portrætteret en del de sidste tre-fire år, noget som jeg havde forsvoret for 40 år siden. Som lille dreng havde man ikke specielt megen tålmodighed til at sidde for, når ens forældre havde besluttet, at nu skulle man portrætteres. Jeg har indtil for ganske nyligt ikke orket at sidde for og blive portrætteret, men her senest har det været enormt sjovt. Det betyder ikke, at jeg stiller mig ned på hvilket som helst torv i Danmark, så man kan tegne en sketch af mig, men samarbejdet har været sindssygt godt. Det har langt hen ad vejen slet ikke handlet om at male. Det har mere været om den musik og selvfølgelig nogle fælles navne, både danske og internationale, som vi begge er meget tiltrukket af, hvis tekster og musik har givet os inspiration til tilværelsen over årene, sagde kronprinsen henvendt til Kasper Eistrup, der tidligere var forsanger i bandet Kashmir.

- Du forlod en scene på det højeste, og nu er du godt i gang med at erobre en ny scene. Well done, og så bare giv den en skalle, afsluttede kronprinsen, inden han erklærede udstillingen for åben.

arrow Kronprinsen afslørede nyt portræt
16. november 2018 kl. 15:34 Opdateret: kl. 16:45
arrow Eksmusiker og billedkunstner vil vise mennesket bag kronprinsen
16. november 2018 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk