25. oktober 2021
Besøgende på slottet har stemte på deres favoritportræt og prisen gik til danske Andreas von Cotta-Schønberg. Pressefoto
Besøgende på slottet har stemte på deres favoritportræt og prisen gik til danske Andreas von Cotta-Schønberg. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Portræt af far med datter vandt publikums hjerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Portræt af far med datter vandt publikums hjerter

Andreas von Cotta-Schønberg modtog Publikumsprisen Frederiksborg Slots konkurrence 'Portræt NU! 2021'

Hillerød - 17. august 2021 kl. 16:45

De besøgende i særudstillingen 'Portræt NU! 2021' på Frederiksborg Slot har, siden udstillingen åbnede i maj, kunnet stemme på deres personlige favorit blandt de udstillede portrætter.

arrow Læs også: Kom tæt på Leonora Christinas op- og nedture

Og forleden blev vinderen så afsløret. Det blev det klassiske oliemaleri 'F Major D Minor', som er udført af den danske billedkunstner, illustrator og tatovør Andreas von Cotta-Schønberg.

Far med datter

Vinderværket er et portræt af kunstneren selv sammen med sin datter. Hun sidder på sin fars skød, mens de sammen spiller på hans elguitar.

"Portrættet viser nærhed og ømhed i far-datterforholdet, og kunstneren har reflekteret over den store personlige rejse, der ligger foran den lille pige, og den ængstelighed man som forælder kan opleve ved at give slip," skriver Det Nationalhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

"Jeg forsøger at give et ærligt indblik i, hvad der er vigtigt i mit liv, hverken mere eller mindre. Jeg stiller ingen spørgsmål eller fabulerer over et emne. Mit ærinde er at kommunikere noget, som er ærligt, og som kommer fra hjertet," udtaler Andreas von Cotta-Schønberg i pressemeddelelsen om sin kunst.

Anden vinder end juryen

Publikum har dermed igen valgt en anden vinder end juryen, som gav førsteprisen til norske Jon Bøe Paulsen for portrættet 'Sidste Brev'.

Museumsdirektør Mette Skougaard glæder sig over publikums interesse for portrætudstillingen:

"Det er altid interessant at se hvilke portrætter, der begejstrer publikum mest, og de har altid andre præferencer end juryen. Det har en særlig værdi, at publikumsprisen afstemmer de øvrige priser, der uddeles. Jeg er glad for at kunne give Publikumsprisen til 'F Major D Minor', der fortæller en historie, som mange kan relatere sig til," udtaler hun.

Med Publikumsprisen følger en præmiesum på 10.000 kroner.

Mdt

arrow Portrætkonkurrence for børn har højt niveau
12. september 2021 kl. 16:28 Opdateret: kl. 16:28
arrow Barokhaven ved slottet fylder 25: Den er totalt blær
30. juli 2021 kl. 08:02 Opdateret: kl. 16:41
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?