25. oktober 2021
Det gælder for de fleste ikke om at vinde, men at have en sjov dag med venner og kollegaer efter devisen 'Alle ud ? alle hjem', fortæller løbsleder Peder Bisgaard. Arkivfoto: Jan Stephan
Det gælder for de fleste ikke om at vinde, men at have en sjov dag med venner og kollegaer efter devisen 'Alle ud ? alle hjem', fortæller løbsleder Peder Bisgaard. Arkivfoto: Jan Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populære løb er tilbage: Nu kan mænd og kvinder igen vælte sig i mudder og pløre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populære løb er tilbage: Nu kan mænd og kvinder igen vælte sig i mudder og pløre

Ladies Mud Race og Xtreme Mandehørm er tilbage efter et års corona-pause

Hillerød - 07. august 2021 kl. 06:00
Af Martin Warming

Den 11. og 12. september lyder startskuddene igen til de to populære løbeevents Ladies Mud Race og Xtreme Mandehørm, der er tilbage efter et års corona-pause.

arrow Læs også: Årets Slotsstistafet er aflyst

Det skriver Firmaidræt Hillerød, der står bag løbene, i en pressemeddelelse.

Firmaidræt Hillerød forventer, at løbene kan gennemføres uden nogle former for corona-restriktioner, da de nuværende restriktioner for udendørs motionsevents, som det ser ud lige nu, kun gælder til den 1. september.

Damerne først

I år bliver det kvinderne, der får lov til at løbe ruten til. De forventede 1.500 kvinder, der er loftet for, hvor mange der kan deltage i år, bliver nemlig sendt afsted på den 8,5 kilometer lange rute i grupper fra klokken 10 lørdag den 11. september.

Dagen efter, altså søndag den 12. september, er det så mændene, der skal ud på en løbetur. Hillerød Firmaidræt forventer, at omkring 500 mænd deltager i Xtreme Mandehørm.

"Ruten byder på 50 forhindringer af forskellig karakter - både naturens egne i form af stejle skrænter, mudderhuller og søer, men også opsatte stilladsforhindringer og andre spændende ting gør, at der venter deltagerne en sjov men også udfordrende oplevelse," garanterer rutechef Christian Friis.

"Sommeren har været ideel for os med 'monsterregn', så kan vi garantere, at ingen kommer tørskoet hjem," tilføjer han.

Kvinderne løber lørdag den 11. september, og søndag den 12. september er det mændenes tur til en tur i mudderet. Arkivfoto: Jan Stephan

Efterlyser skrotbiler

Firmaidræt Hillerød efterlyser i øvrigt kontakt til en bilforhandler eller andre, der tilfældigvis har tre eller fire skrotbiler stående, som kan bruges som forhindringer. Man skal dog nok ikke forvente, at få bilerne retur i brugbar stand.

"Til gengæld kan vi godt udlove et par gratis startnumre, hvis der er nogen, der kan/vil hjælpe os," lover løbsleder Peder Bisgaard.

Arrangørerne kan allerede nu melde om stor interesse for løbene, og især Ladies Mud Race er ved at nærme sig det maksimale deltagerantal, som i år er sat ned til 1.500 netop for at skabe mere afstand mellem løberne og minimere ventetiden ved forhindringerne.

"Om det er fordi, vi savner at være fælles om noget igen, eller det 'bare' er fordi, løbet med de mange forhindringer og spændende udfordringer er noget specielt. ved vi ikke, men vi glæder os selvfølgelig over interessen," siger Peder Bisgaard.

Alle kan være med

Han garanterer, at alle kan gennemføre løbet - for der er en 'bagdør' ved de sværeste forhindringer.

"De fleste plejer også at gennemføre løbet med højt humør, da det primære ikke er at vinde men at være sammen med kolleger eller venner efter devisen 'alle ud - alle hjem'," lyder det fra Peder Bisgaard.

For begge løbs vedkommende er der start og mål på grusbanen på Hillerød Stadion,

Man kan følge løbet fra både stadion og skoven, og der er gratis adgang, hvis man vil se deltagerne forcere de spændende forhindringer. Mange af deltagerne er iført kreative kostumer, og arrangørerne anbefaler, at man enten indfinder sig ved Teglgården, ved spejdercenter Frydenborg eller på Hillerød Stadion, hvis man vil kigge med.

Du kan læse mere om løbende og tilmelde dig via Firmaidræt Hillerøds hjemmeside på www.firmaidræt-hillerød.dk.

mw

arrow Caroline Bohé med mere end godkendt præstation ved OL
27. juli 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 11:43
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?