20. september 2019
I 2018 kunne Klaus Markussen som formand for Hillerød Forsyning indvie det nye renseanlæg i Hillerød. Han mener stadig, der er andre muligheder end tvungen separatkloakering. Foto: Allan Nørregaard
I 2018 kunne Klaus Markussen som formand for Hillerød Forsyning indvie det nye renseanlæg i Hillerød. Han mener stadig, der er andre muligheder end tvungen separatkloakering. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere uenige om kloakløsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere uenige om kloakløsning
Hillerød - 10. september 2019 kl. 11:56
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Blandt politikerne er der uenighed om DN's udmelding om, at separatkloakering af de gamle bydele er nødvendigt, hvis Hillerød skal vokse.

- Jeg tror, Danmarks Naturfredningsforening har ret i, at man er nødt til få styr på overløb. Og det kan man kun gøre ved separatkloakering, siger Tue Tortzen (Ø), som længe har været positivt indstillet over for at stille krav om separatkloakering hos de private grundejere, hvilket der ikke er i den nuværende spildevandsplan.

- Den spildevandsplan, vi har fået nu, er politisk censureret. Man måtte ikke nævne, at det nok senere vil blive nødvendigt at separatkloakere. Og det kommer til at give os en kæmpe udgift på et tidspunkt, siger han og fortsætter:

- Vi graver jo op nu, og kommunen separatkloakerer alle institutioner og skoler. Men man slutter ikke de andre på, og det er ærgerligt, for det er hamrende dyrt at grave igen. Og det kommer vi til, for vi bliver pålagt at separatkloakere senere. Det kommer, når vi begynder at få rykkere fra Ministeriet om, at det ikke er godt nok, det vi gør, siger han.

Klaus Markussen (V), der også er formand for Hillerød Forsyning, mener stadig, der er mulighed for andre løsninger end at stille dyre krav til kommunens husejere.

- Jeg mener ikke, at løsningen er at separatkloakere hele Hillerød. Det er en forhastet konklusion, siger han.

Han hæfter sig ved, at byrådet i foråret vedtog, at Hillerød Forsyning skal komme med et forslag til byrådet om at rense spildevandet bedre for medicinrester. Derudover afventer han forvaltningens svar på de spørgsmål, der er stillet i høringssvarene, blandt andet af Danmarks Naturfredningsforening.

- Når vi får forslaget til den forbedrede rensning af spildevand, vil vi få en prognose for, hvad udledningsniveauet vil være efter en etableringsfase. Min forventning lige nu er, at vi kan holde os under de grænseværdier, vi skal. Det, der er centralt, er, at vi får fakta på bordet og træffer beslutninger ud fra det, og ikke baserer vores beslutning på, hvad vi tror, siger han.

Frederiksborg Amts Avis har også spurgt borgmester Kirsten Jensen (S) om, hvad hun mener om DN's høringssvar. Hun svarer i en mail:

»Vi ved, at der også skal være løsninger for de kommende byudviklingsarealer. Vi har et arbejde i gang, som ser på forskellige muligheder. Den nuværende godkendte spildevandsplan bidrager også til løsninger. Vi undersøger sammen med Hillerød Forsyning, hvilke muligheder, der er for forskellige renseteknikker.«

Byrådet behandler høringssvar til plangrundlaget for Solrødgård på byrådets møde den 27. november 2019.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede