24. november 2017
Med en gratis voksenbillet i hånden, kan man tage et eller flere børn med til politiets arrangement på kulturnatten. Foto: Allan Nørregaard
Med en gratis voksenbillet i hånden, kan man tage et eller flere børn med til politiets arrangement på kulturnatten. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet til kulturnat trods trussels­billede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet til kulturnat trods trussels­billede
Hillerød - 14. september 2017 kl. 09:19
Af Tore G. C. rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det generelle trusselsbillede gjorde, at Hillerød Politistation i to år ikke havde et arrangement i Hillerød Kulturnat. Men politiet vil gerne være en del af byen, så i år er politiet med. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I mange år var Nordsjællands Politi i Hillerød en fast og populær del af Kulturnatten, hvor dets arrangement altid hurtigt blev udsolgt. Men de to seneste år har Hillerød Politistation ikke været med. Det skyldes det forhøjede terrorberedskab.

- Vi var ikke med i 2015 og 2016. Det skyldtes situationen omkring sikkerhed, som var oppe i tiden dengang, og er det stadig. Nordsjællands Politi er stadig i forhøjet beredskab. Der er ikke lavet om på truslen, men vi vil gerne være med igen. Uanset at der er den situation med terrortrusler og andre trusler i almindelighed, siger stationsleder Freddy Bech Jensen.

I år er politistationens arrangement ekstra stort med hele fire fremvisninger af hver en times varighed på kulturnatten: Klokken 17.00, 18.00, 19.00 og 20.00.

Det hele foregår udenfor i politiets lukkede gård. Her kan man se alle politiets forskellige køretøjer, sidde på en motorcykel, opleve politihunde give en opvisning, klappe hundene, se hvordan en ATK-vogn fungerer og blæse i en alkotest. Desuden kommer tryllekunstner og specialist i tricktyverier Sunny Cagara på besøg. Med ham vil politiet sætte fokus på tricktyverier og medvirke til, at befolkningen bliver mere opmærksomme og bedre til at passe på deres ejendele i det offentlige rum.

- Jeg er sikker på, at han vil vise, hvor nemt det er at tage ting fra vores besøgende og samtidig huske os på, at vi alle skal blive bedre til at passe på vores ting, siger Freddy Bech Jensen.

Endelig vil der være en stand med forslag til indbrudssikring, herunder Nabohjælp.

Der kræves billet til arrangementet. Billetten er gratis og kan bestilles på Billetto.dk. Der er plads til 50 voksne pr. fremvisning, børn skal ikke have billetter. I skrivende stund er der 124 billetter tilbage.

- Der er billetter, så vi nogenlunde ved, hvem der har besøgt os, vi lukker folk ind i den ene ende af gården og ud i den anden ende. Vi har altid været en del af Kulturnatten, vi ønsker at være en del af byen, siger Freddy Bech Jensen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk