28. november 2020
Pøleå løber fra Favrholm og ud i Arresø. Nu skal mere af den gøres synlig, så den kan skabe større landskabelig sammenhæng mellem natur og byområder. Foto: Martin Warming
Pøleå løber fra Favrholm og ud i Arresø. Nu skal mere af den gøres synlig, så den kan skabe større landskabelig sammenhæng mellem natur og byområder. Foto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pøleå skal frem i lyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pøleå skal frem i lyset

Store dele af Pøleå løber i rør under byen. Nu skal noget af den frem i lyset

Hillerød - 22. oktober 2020 kl. 05:00
Af Trine Lønbro Nielsen

Dele af Pøleå, der i år er lagt i rør og ikke kan ses, skal frem i dagslyset.

arrow Læs også: Nye byggerier på Slangerupgade rykker et skridt nærmere

Pøleå er en central del af Hillerød Kommunes grønne infrastruktur, og netop derfor spiller den en vigtig rolle, når det kommer til bynaturen. Med Budgetaftalen 2021-2024 har politikerne afsat 200.000 kroner til at fritlægge dele af åen, der ellers løber i rør under jorden.

"Tankerne med det her projekt er blandt andet at få mere natur ind i vores by og forskønne områderne, hvor Pøleå allerede løber frit," fortæller Louise Colding Sørensen (S), der er formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget.

Af budgetbeskrivelsen fremgår det desuden, at formålet med fritlæggelsen af dele af åeen er at skabe en større landskabelig sammenhæng mellem byområder og de strækninger af Pøleå, der ikke er rørlagt.

Ifølge Vibeke Meno, der er sektionsleder for Klima, Natur og Byplan, er en fritlægning af åen ikke blot for at sikre rekreativ værdi for byen - det er også en måde at sikre en bedre miljømæssig værdi.

"Åer, der er rørlagt, har ikke det samme dyre- og planteliv. Derfor vil en fritlægning af Pøle Å ikke blot bringe vandelementet ind i byen, det vil også bidrage positivt til vandmiljøet," forklarer hun.

Mere bynatur

Pøleå har sit udspring ved Favrholm. Den løber gennem byen og ud til Arresø, hvor den har sit udløb. Flere af kommunens borgere har efterspurgt, hvorfor man ikke fritlægger hele den del af åen, der løber inde i Hillerød Bymidte, og på den måde skaber bynatur, som man eksempelvis kender det fra Aarhus.

Ifølge Louise Colding Sørensen er der flere årsager til, at det ikke er en mulighed.

"Det er stort set umuligt at frilægge den. Dele af den løber under veje, og det vil samtidig være et umådeligt dyrt arbejde," lyder det.

Forundersøgelse

De 200.000 kroner, der er afsat i budgettet, skal bruges til at komme i mål med forarbejdet. Her undersøger kommunen de rørlagte dele af åen og vurderer, hvor det kan være muligt at fritlægge dem. Derudover undersøger de, om der er dele af åen, som allerede er fritlagt, men hvor naturen omkring trænger til et løft.

I budgettet peger aftalepartierne på, at det for eksempel kan være en mulighed ved den strækning af åen, der løber ved Herredsvejen eller ved den del, der løber ved FrederiksborgCentrets parkeringsplads.

"En del af Pøleå løber frit nede omkring FrederiksborgCentret, men her er naturen ret trist, og derfor vil vi undersøge, hvad vi kan gøre for at forbedre den," lyder det fra Louise Colding Sørensen.

Hvilke strækninger af åen, der egner sig til at blive fritlagt, tør Vibeke Meno endnu ikke udtale sig om, da undersøgelserne endnu ikke er lavet.

"Vi er virkelig kun i den spæde opstart, og derfor er det for tidligt at sige, hvad der kan lade sig gøre. Det vil vi nu arbejde for at finde ud af i den kommende tid," siger hun.

Forarbejdet skal færdiggøres i 2021, mens partierne henstiller til, at der søges om budget igen næste år. Her er det udgifterne til at udføre selve anlægsprojektet, der skal finansieres, så det kan udarbejdes i 2022.

arrow Et skridt tættere på cykelsti bag badmintonhal
18. juli 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 01:32
arrow Frederiksborgcentret starter pumperne
13. februar 2018 kl. 10:00 Opdateret: kl. 02:27
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?