8. august 2020
Illustration: Force4Architects
Illustration: Force4Architects
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pensionsselskab vil bygge 114 boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pensionsselskab vil bygge 114 boliger
Opdateret 28. marts 2018 kl. 12:06
Hillerød - 28. marts 2018 kl. 06:26
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Endnu et ambitiøst boligprojekt er på vej i Hillerød. PKA Pension, der ejer boligkomplekset »The Hill« ved Hillerød Station vil sammen med udvikleren RG2 Ejendomme opføre endnu et stort byggeri nær stationen, nærmere betegnet Vibekevej 11, 9, 7, 7A og Søndre Jernbanevej 25.

arrow Læs også: Seminarium ombygges til lejeboliger

På området, hvor der i dag ligger flere gamle huse, vil selskabet lave en bebyggelse på i alt 114 boliger i fem punkthuse i 3-7 etager. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det nye boligbyggeri har fået navnet Hildis Have, og alle boligerne bliver lejeboliger på 65-85 m2. Enkelte boliger bliver lidt større, og et af fem punkthuse skal måske udvikles til et seniorboligfællesskab med 23 boliger.

- Vi tror på, at Hillerød er et godt sted at bygge boliger, og vi tror især på den lokation i Hillerød, mellem stationen og byen. Med det her projekt vil området blive mere færdigbygget, og det vil også medvirke til at styrke The Hill, siger ejendomschef i PKA Pension, Nikolaj Stampe.

Hildis Have er tegnet af Force4Architects, som også står bag arkitekturen på The Hill. Det nye byggeri skal ligesom The Hill opføres som svanemærket byggeri, og planen er også at udstyre byggeriet med grønne tage ligesom The Hill. Komplekset får også en parkeringskælder med plads til 60 biler.

Projektet Hildis Have er beskrevet i en startredegørelse og bliver i næste uge lagt frem for politikerne i Udvalget for Arkitektur, Byplan og Trafik, som skal beslutte, om Hillerød Kommune skal gå i gang med at lave en lokalplan for området.

Kommuneplanen tillader kun byggeri i op til 4 etager i området. Skal Hildis Have realiseres som bygherrene har forestillet sig, skal der laves et tillæg til kommuneplanen.

Forvaltningen anbefaler da også i startredegørelsen, at højden på byggeriet tilpasses i forhold til ejendommen Søndre Jernbanevej 25. Forvaltningen skriver også, at den nye bebyggelse ikke må fremstå højere end The Hill. Men de mange etager er en vigtig del af projektet, lyder det fra Nikolaj Stampe.

- Hvis grunden giver mulighed for så og så mange kvadratmeter, så er man nødt til at gå i højden for at bruge de byggeretter, man har købt. Og jo højere, vi går op, jo mere plads bliver der på jorden mellem husene.

- Vi prøver med byggeriet her at lave noget, hvor der er lidt variation i både højden og facader, der springer ud og ind. Vi prøver at skabe en levende bebyggelse, både med hensyn til arkitekturen, men også ved at have god plads til fælles arealer, siger Nikolaj Stampe og fortsætter:

- Det er jo ikke i centrum af en by, så der må godt være lidt grønt. Det er også derfor, vi kalder det Hildis Have, siger ejendomschefen, der ikke ser det som et problem at det nye byggeri vil rejse sig helt op i syv etager.

- Det ligger i en skråning, så det kommer ikke til at rage mere op, end det vi allerede har bygget, siger han.

arrow 106 nye lejligheder på vej i Hillerød
25. november 2019 kl. 13:43 Opdateret: kl. 15:43
arrow Byggehøjde i centrum splitter politikere
11. september 2019 kl. 06:02 Opdateret: kl. 14:35
arrow Lokal investor vil bygge ved Markedspladsen
13. august 2019 kl. 09:55 Opdateret: kl. 16:07
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?