5. december 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Papiruld får kæmpeordre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Papiruld får kæmpeordre
Opdateret 16. december 2014 kl. 09:10
Hillerød - 10. december 2014 kl. 06:00
Af Janne Mulvad

Papiruld Danmark har fået sin største ordre nogensinde i virksomhedens 25 år lange historie.

Papiruldsfabrikken i Hammersholt ved Hillerød skal nemlig levere isolering til 372 rækkehuse i bebyggelsen Birkehegnet i Næstved, som skal have papiruld under taget.

- Det er vores største enkeltstående ordre nogensinde, hvilket vi selvfølgelig er rigtig stolte af, siger administrerende direktør, Claus Skov, som i alt skal levere papiruld til isolering af 18.000 m2 loft i 400 mm tykkelse i løbet af det kommende år - det svarer til i nærheden af 15.000 pakker papiruld.

- Vi kører noget der ligner en vognfuld afsted om ugen, siger han.

Rækkehusene skal renoveres med nye facader, nye vinduer og tage af entreprenørfirmaet Enemærke og Petersen A/S, som har valgt at bruge papiruld som isolering under rækkehusenes nye tag, som med isoleringen får et energimæssigt løft.

- Når man skal efterisolere i stor tykkelse med traditionel isolering er det helt nødvendigt at dampspærren er tæt, ellers opstår der skadelig kondens. Det vil være næsten umuligt at lave en tæt dampspærre i bygningerne, men papiruld kan flytte fugten. Den løfter den op til overfladen, hvor der er frisk luft og så tørrer det ud, siger Claus Skov.

Aftalen med Enemærke og Petersen A/S kommer efter en målrettet kamp for at få præcis den type opgaver, fortæller Claus Skov.

- Landet over foregår der store energirenoveringer af offentlige bygninger som skoler, institutioner og rådhuse, men også boligforeningerne har taget rigtig godt fat i energirenovering, og det er det, der sker her, hvor boligerne opdateres og man samtidig energirenoverer. Det er de helt store entreprenørvirksomheder, som kan påtage sig de opgaver. Så vi er gået på jagt hos nogen af dem, og det er lykkedes at komme igennem med den her, siger Claus Skov.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?