21. april 2021
Den nuværende adm. direktør for Papiruld Danmark Jens Engbo Norddal tiltræder som adm. direktør for CBI Papiruld Danmark. Foto: Allan Nørregaard
Den nuværende adm. direktør for Papiruld Danmark Jens Engbo Norddal tiltræder som adm. direktør for CBI Papiruld Danmark. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Papiruld Danmark fusionerer med CBI Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Papiruld Danmark fusionerer med CBI Danmark

De to førende leverandører af papirisolering, Papiruld Danmark og CBI Danmark, er netop fusioneret. CBI Papiruld Danmark kalder den nye virksomhed sig.

Hillerød - 07. april 2021 kl. 16:25
Af Per Skovkjær Sand

Papirisoleringsleverandørerne Papiruld Danmark og CBI Danmark er netop fusioneret. Således har Papiruld Danmark købt 51% af CBI Danmark. Ligeledes har CBI Danmark erhvervet 49% af Papiruld Danmark. Resultatet af sammenlægningen mellem de to markedsledende virksomheder er, at den nye isoleringsleverandør CBI Papiruld Danmark nu ser dagens lys.

Det skriver den nye virksomhed i en pressemeddelelse.

Holger C. Hansen, der ejer aktiemajoriteten i CBI Papiruld Danmark, glæder sig til at præsentere det danske markeds absolut største leverandør af bæredygtig papirisolering, der nu står bag branchens bredeste og mest helstøbte produktsortiment, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Med den nye stærke konstellation får vi mulighed for at bygge videre på de gode resultater, der er skabt hos både Papiruld Danmark og CBI Danmark. Begge virksomheders produkter er i særklasse, og med sammenslutningen af de mange kompetente medarbejdere er jeg sikker på, at CBI Papiruld Danmark har et enormt udviklingspotentiale, siger Holger C. Hansen.

Det perfekte match

Fusionen medfører, at den nuværende adm. direktør for Papiruld Danmark Jens Engbo Norddal tiltræder som adm. direktør for CBI Papiruld Danmark - og ifølge ham er der tale om det perfekte match. CBI Danmark er nemlig en virksomhed med en mangeårig og indgående ekspertise, når det kommer til isolering. Udover Isocell papirisolering rummer deres portefølje en bred pallette af løsninger, der blandt andet tæller dampbremser, Isowind ventilationsplader og indblæsningsmaskiner samt en serie af Hunton træfiberisolerings-produkter.

- CBI Danmark har en solid kerne af engagerede medarbejdere, der alle medbringer flere års erfaring med rådgivning, byggeri, renovering, ingeniørvidenskab og bæredygtig forretning. Ligesom os er CBI Danmark kendt for sit brede netværk af kompetente og topprofessionelle isolatører, og de har desuden en høj kendskabsgrad blandt håndværkerne samt en stærk forankring rundt omkring hos tømmerhandlerne. Ligeledes er Papiruld Danmark førende på bæredygtig papirisolering. Vi har en markant profil, når det kommer til både projekt- og privatmarkedet, og vores næsten 30 år i branchen har sikret os en omfattende erfaring og knowhow, siger Jens Engbo Norddal i pressemeddelelsen.

Ifølge CBI Danmarks tidligere direktør og ejer Per K. Thomsen forener fusionen ikke bare to af markedets stærkeste produktporteføljer. Synergieffekten bliver også en organisation, der kan levere højt specialiseret teknisk viden og knowhow til alle kunder og samarbejdspartnere, der har brug for sparring og support. Som medlem i direktionen hos CBI Papiruld Danmark glæder han sig over den styrkede markedsposition, som det nye setup vil medføre:

- Fusionen er ikke bare ensbetydende med en produktmæssig konsolidering. CBI Danmark og Papiruld Danmark deler det samme solide værdigrundlag, og vi tilfører hinanden nye styrker i forhold til en række parametre. Derudover skaber vores hhv. sjællandske og jyske beliggenheder en geografisk balancering til stor gavn for vores kunder og samarbejdspartnere, siger han.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?