29. november 2020
Lundholm, som ligger i Lille Lyngby, er den eneste mælkeproducent i Hillerød Kommune. Mælken fra de økologiske køer bliver leveret til Arla, og hvert år afholdes der økodag på Lundholm, hvor tusindevis kommer for at se køerne komme på græs efter vinteren. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Lundholm, som ligger i Lille Lyngby, er den eneste mælkeproducent i Hillerød Kommune. Mælken fra de økologiske køer bliver leveret til Arla, og hvert år afholdes der økodag på Lundholm, hvor tusindevis kommer for at se køerne komme på græs efter vinteren. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På tur til Lille Lyngby: En landsby med plads til store armbevægelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På tur til Lille Lyngby: En landsby med plads til store armbevægelser
Hillerød - 11. juli 2020 kl. 11:26
Af Johanne Wainø og Joachim Christensen
arrow Læs også: Lokalt juletræ lyser op i Store Lyngby

Stilheden afbrydes af en bildør, der smækker. Det er postbuddet, der ét stop ad gangen baner sig vej gennem Præstehøjvej, som hun har gjort det så mange gange før henover de sidste 30 år. Gradvist har hun lært de, der har deres daglige gang i Lille Lyngby, at kende. Nogle deler glædeligt ud af anekdoter fra svundne tider, mens andre blot kvitterer udbringningen med et venligt nik. Nogle har været her siden de kom til verden, mens andre er kommet til for ganske nyligt.

Den okkergule postbil holder ind ved et skilt, som bærer teksten »Skolen på landet«.

Her bor og arbejder Christine Tolversen. Hun er igang med morgenfodringen af sine ni araberheste.

Skolen, der også er et såkaldt rideterapeutisk center, beskæftiger sig især med udsatte og sårbare børn og unge.

Ro og selvværd

Christine Tolversen har haft heste hele sit liv og er uddannet pædagog. For 13 år siden fik hun idéen at kombinere de to og tilbyde undervisning og rideterapi for børn, unge og voksne, der lider af alt fra spiseforstyrrelser og autisme, til overvægt, angst og stress. Hun startede med kun at tilbyde terapi, men tilbyder nu også skoleforløb for omtrent tre elever ad gangen.

En af de afgørende elementer både i arbejdet med de sårbare unge og med hestene er kropsprog, fortæller hun, mens hun demonstrerer med en af hestene foran sig.

- Det, som terapien kan, er at give ro og selvværd. Det handler om, at give sig selv plads og tænke »Jeg er en pæl, du kan ikke flytte mig«, siger hun og stiller sig med fødderne solidt plantet på jorden og med en stolt, rank ryg. Hesten, der ellers har stået helt tæt på hende i et par minutter, bakker bagud. Ikke skræmt, men næsten ærbødigt.

- For de, der kommer her, hjælper det at være sammen med dyr, der ikke går op i, hvordan de ser ud, og hvad de kæmper med. Pludselig står de over for et dyr, der ser dem som den vigtigste person i verden og som kræver deres fulde nærvær, fortæller hun.

Særligt vejrtrækningen spiller en stor rolle i terapien.

- Vejrtrækningen betyder meget, når man omgiver sig med dyr. De spejler deres omgivelser, og hvis vi har en rolig vejrtrækning, er de også rolige. Og det værktøj kan mennesker, der lider af angst eller har sociale udfordringer altså også bruge, når de skal samle mod til at tage bussen eller gå igennem en menneskemængde, siger Christine Tolversen.

Har fået en stemme

En af skolens elever er 17-årige Lasse Espø. Han har gået på skolen de sidste tre år, og han er et helt andet menneske, end da han startede, fortæller Christine Tolversen

- Han talte så lavt i begyndelsen, at jeg næsten ikke kunne høre ham, og han gemte sig, når der kom nye mennesker til. Nu hjælper han nye elever med, hvordan det hele fungerer, siger hun.

Lasse Espø mærker også selv udviklingen.

- Folkeskolen var slet ikke god for mig på nogen måde, og jeg fik det meget bedre, da jeg kom herud. Jeg er blevet meget bedre til at tale med mennesker, og jeg har også fået et stærkt bånd til hestene, siger Lasse Espø, der drømmer om at uddanne sig videre som sadelmager.

Skolen huser over 100 forskellige dyr, heriblandt kunekune grise, påfugle, geder og ænder.

Også de tager del i terapien, og Christine Tolversen priser sig hver dag lykkelig for den måde, hun har indrettet sit arbejdsliv på.

- Det er fantastisk. Både på en dag som i dag, hvor solen skinner, men også på de kolde vinterdage, hvor vi begiver os ud med flyverdragter, hue og vanter. Og så har vi også flere hundrede økologiske malkekøer som naboer. Det er jo fantastisk, siger hun og peger på de sorte og hvide køer, der ganske rigtigt går og tygger drøv for enden af grisenes fold.

Fra en anden tid

Malkekøerne tilhører landmand Erik Wegener Hansen. Postbuddet er i mellemtiden kørt videre, og han hilser venligt, da hun hjemmevant ruller ind på den grusbelagte gårdsplads på Lundholm.

Han har overtaget gården fra sine forældre, hvor han bor med sin kone Maj Britt Hansen. Sammen har de fire børn og fem børnebørn, og familielivet på gården har haft mange fordele, fortæller de.

- Man føler sig fri. Både i naturen og som familie. Det er klart, at der også er ulemper. Der er altid noget at gøre, og det er ikke fordi, vi har særligt mange ferier at se tilbage på, men fordelene opvejer til enhver tid ulemperne, siger Erik Wegener Hansen.

- Ja, vi er ikke taget afsted på arbejde hver dag fra 8 til 16, og vores børn har ikke været i fritidsordninger hele eftermiddagen. Det har givet os et anderledes og på mange måder mere roligt familieliv, siger Maj Britt Hansen.

Men historien om familien Hansen på Lundholm skriver i øjeblikket sine afsluttende kapitler.

- Der er ikke nogen, der tager over efter os. Og det er vi helt indforståede med. Jeg har passet de køer, jeg skulle passe og meget har forandret sig. Som landmand har man aldrig haft indflydelse på vejret og mælkeprisen, men før kunne man leve af at være dygtig. Nu tjener man næsten flere penge fra kontorstolen, siger Erik Wegener Hansen.

Det er ikke kun landbrugssektoren, der har ændret sig. Også området omkring Lille Lyngby er et andet, end da han var barn.

- Før i tiden var alle gårdene heromkring landbrug, og vi hjalp hinanden. I dag er det familier, som ikke nødvendigvis vil drive landbrug, men som trænger til fred og plads omkring sig, der flytter hertil. Og der er det ikke ligeså kærkomment, at vi kører rundt med store maskiner og spreder økologisk gødning ud på markerne, siger Erik Wegener Hansen.

Et kunstnermekka

Nu er postbuddet nået til hulvejen, der grænser op til kirken og leder helt ud til Arresø. Her er Bjørn Matthison-Hansen igang med at bære nogle fliser op på en trailer foran sit hus.

»Næ, personlig levering. Hvor fornemt«, siger Bjørn Matthison-Hansen, da buddet stiger ud ad bilen og rækker ham dagens post.

Han er 74 år, og har boet på adressen i Lille Lyngby i 71 år. Og også han synes, at det er nogle andre, der bosætter sig i Lille Lyngby i dag, end det var tidligere.

- Før rendte vi ind og ud af hinandens huse, og døren var altid åben. Her var et stort kunstnermiljø med musikere, keramikere og billedkunstnere. Min kone er også keramiker, siger han og nævner blandt andre kunstneren Erik 'Spjæt' Christensen, der har stået for meget af udsmykningen i Tivoli, og billedhugger Svend Winther som nogle af de, der tidligere har boet på vejen.

- Nu bor der mange her, som jeg dårligt nok har hilst på. Jeg tror drømmene og forestillingen om, hvad det gode liv er, har ændret sig. Jeg kender en, der altid siger, at han af princip er imod forandringer. Det er nok også det, jeg lider lidt af, griner han.

Men selvom tiderne er skiftet, ville han ikke bytte sit liv i Lille Lyngby for noget.

- Skulle jeg leve mit liv på ny, ville jeg gøre det hele igen. Så har man jo nok gjort noget rigtig, siger han.

På tur

I uge 30 kører vi på tur igen, hvor vi besøger Tjæreby. Har du en god historie fra området, er du mere end velkommen til at skrive til os på hilleroed.red@sn.dk eller på 31180778.

arrow Store Lyngby kan få Rema
10. september 2020 kl. 05:56 Opdateret: kl. 16:02
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?