15. maj 2021
I Hillerød har Bandidos et tilholdssted i et industriområde. Ved et 20-års jubilæum i 2013 deltog 600 personer fra Danmark og udlandet. Huset i baggrunden har ikke tilknytning til Bandidos. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

I Hillerød har Bandidos et tilholdssted i et industriområde. Ved et 20-års jubilæum i 2013 deltog 600 personer fra Danmark og udlandet. Huset i baggrunden har ikke tilknytning til Bandidos. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opfordring fra kommune: Anmeld gener fra rockerborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opfordring fra kommune: Anmeld gener fra rockerborg
Hillerød - 07. marts 2018 kl. 08:38
Af Tore G. C. Rich

Hillerød Kommune vil gerne lukke Bandidos rockerborg på Industrivænget i Hillerød. Men skal kommunen udnytte værktøjerne i regeringens Bandepakke III til det, så kræver det, at beboerne i området omkring rockerklubbens tilholdssted henvender sig til politiet eller til kommunen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ingen beboere har imidlertid henvendt sig med gener eller oplevelser af utryghed, og derfor skrev borgmester Kirsten Jensen (S) og byrådet 29. januar, som nævnt her i avisen, i et brev til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at de værktøjer, kommunen har fået i Bandepakke III og i Planloven er utilstrækkelige. Nu er der kommer svar fra ministeren, og da det ikke anviser nye muligheder, spiller kommunen bolden videre til borgerne.

- Nu har kommunen udtømt sine handlemuligheder, og vi appellerer til vores borgere om at sige til politiet, hvad de observerer, så politiet efterfølgende kan udfylde sin rolle. Kommunen har gjort, hvad den kunne nu, siger Jamil Cheheibar (S), der er formand for kommunens § 17 stk. 4-udvalg, der arbejder med at forebygge bandevirksomhed.

Han ser ministerens svarbrev som en bekræftelse af situationen som beskrevet af Hillerød Kommune.

- Først og fremmest tager jeg hatten af for, at ministeren har bekræftet vores konklusioner. At de redskaber, som ministeren forventede kunne være til hjælp, det er ikke nok. Der er ikke nogen af vores borgere, der har klaget, så har vi ikke nogen handlemuligheder, siger Jamil Cheheibar.

Brevet fra ministeren er dateret 21. februar. Heri står der, at lovgivningen nøje er overvejet i forhold til forsamlingsfriheden i grundlovens § 79 og i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11, og at det er derfor, at regeringens lovgivning indeholder en betingelse om, at et samlingssted skal være til væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.

I brevet skriver ministeren også, at »... planloven og loven om samlingsstedsforbud supplerer hinanden, da planloven giver mulighed for at bestemme, hvad et område kan anvendes til fremadrettet, mens lov om samlingsstedsforbud giver mulighed for at sætte ind over for allerede etablerede tilholdssteder.« Men det er altså ikke muligheder, Hillerød Kommune har fundet brugbare i forbindelse med rockerborgen på Industrivænget.

- Vores forvaltning har undersøgt handlemuligheder, og de har sagt, at der ikke er noget at komme efter. Det angår, hvordan hegnet ser ud, facade og skiltning. Vi har undersøgt den ejendom, vi taler om, og der er ikke noget at komme efter, siger Jamil Cheheibar.

Han tilføjer:
- Hvad ministeren præcis mener med den formulering, ved jeg ikke. Det er 100 procent sikkert, at vi har dygtige forvaltningsfolk, der har undersøgt mulighederne. Ellers havde vi ikke gjort ministeren opmærksom på det.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?