
Nødebo-Gadevang sogne arrangerer online studiekreds, hvor deltagerne sammen læser bogen "Gå med fred" - en samtale mellem skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold om tro og livsmod. Det sker hver onsdag i marts klokken 19.30-20.30.
"Det varer lidt, inden vi igen kan mødes til foredrag, studiekreds, samvær og samtaler. Men vi kan læse en bog sammen og mødes til en online samtale om de enkelte kapitler. Bogen tager helt centrale temaer op som selvforglemmelse, ånd, tro, livsmod, værdighed, bekymringer, kriser, håb, sorg og trøst," skriver Nødebo-Gadevang sogne i en pressemeddelelse.
Man vil få tilsendt et link og en instruktion i, hvordan man kobler sig på samtalen. Tilmelding sker på ehl@km.dk.
Jk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her