25. maj 2019
Retten i Hillerød behandlede tirsdag et overfald med bl.a. økse, kølle og kniv på et autoværksted i den vestlige ende af byen. Tre mænd var tiltalt. Foto:Hans Jørgen Johansen
Retten i Hillerød behandlede tirsdag et overfald med bl.a. økse, kølle og kniv på et autoværksted i den vestlige ende af byen. Tre mænd var tiltalt. Foto:Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øksemænd kræves lang tid i fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øksemænd kræves lang tid i fængsel
Hillerød - 15. maj 2019 kl. 18:58
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I december sidste år erklærede 25-årige Frederik Strüwing sig skyldig i overfaldet på en 22-årig mand i Hillerød Autoværksted i august samme år og blev idømt 2,5 års fængsel. Han forklarede dengang selv, at han er medlem af Satudarah.

Onsdag sad tre af anklagemyndighedens påståede medskyldige i Retten i Hillerød tiltalt for medvirken, og det endte med, at der blev krævet fængsel på 1,5 til 2 år for to af de tiltalte samt 2,5 til 3 år for den tredje person. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Strüwing, der er er tidligere dømt for vold og for overtrædelse af knivloven, afsoner sin straf i et fængsel i Storstrøm, men havde fået udgang - under stærkt opsyn - til at overvære retssagen, som i denne omgang har varet fire dage. Der fældes først dom onsdag, efter at alle tre forsvarere har talt.

Senioranklager Pernille Røper Søberg fandt, at Strüwing var hovedmanden bag overfaldet, og hun mente at kunne bevise, at de tre tiltalte var med i den gruppe, der foretog ugerningen kl. 11.41 på dagen 21. august 2018.

Vidner har udtalt, at der var otte maskerede og handskebeklædte mænd, som angreb en 22-årig mand i Hillerød Autocenter på Falkevej i det vestlige Hillerød. Med økse, baseballbat og kniv truede og tilførte de den 21-årige mand så megen skade, at han umiddelbart var i livsfare og i dag har mén af hændelsen. Derudover begik mændene omfattende hærværk mod inventar i autocentret.

De tre mænd nægter sig alle skyldige, men den ene af de 25-årige mænd erkender at have været på stedet - bare uden at have medvirket til overfaldet på den 22-årige mand. Her gør anklageren dog ingen forskel. Her gælder musketer-eden »én for alle og alle for én« også i retslig henseende.

I sin procedure gjorde anklageren dog forskel hvad angår strafudmåling. To af mændene, den ene på 25 år - ham, der påstår ikke at have været med i det voldelige overfald - samt ham på 35 år, er ikke tidligere voldsdømt, hvorfor de kræves straffet med fængsel i 1,5 til 2 år. Derimod er den anden 25-årige mand tidligere dømt for vold, hvilket gør, at han ikræves fængsel på mellem 2,5 og 3 år. Dertil kommer i hans tilfælde en stribe færdselsovertrædelser, der kan ende med en ubetinget dom på halvandet års frakendelse af kørekortet.

Anklagemyndigheden nedlagde i første omgang påstand om, at de tre mænd, der menes at tilhøre banden Satudarah skal forbydes at opholde sig og færdes i »samtlige registrerede klubhuse og lokaliteter, der relaterer sig til Satudarah samt støttegrupper i Danmark og dertilhørende jordstykker«, som de lyder i anklageskriftet.

Dengang blev der procederet for, at de tre ikke måtte opholde sig i et i et afgrænset område af Ganløse by i Egedal Kommune samt et afgrænset område i Nykøbing Falster i Guldborgsund Kommune - foruden Hillerød Kommune.

I tirsdagens procedure afstod chefanklageren fra at kræve opholdsforbud de to førstnævnte steder, men fastholder kravet hvad angår Hillerød Kommune. Er sådant opholdsforbud vil typisk gælde for en tid udover fængselsstraffen. Det fremgik af retsmødet, at ingen af de tre mænd har bopæl eller nær tilknytning til Hillerød.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede