22. marts 2019
Det var da Birgitte Bregnedal gik ned med stress, at hun genfandt sin gamle drøm om at blive forfatter. Nu har hun udgivet to børnebøger i en fodboldserie til drenge, og denne måned udkommer to til. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Det var da Birgitte Bregnedal gik ned med stress, at hun genfandt sin gamle drøm om at blive forfatter. Nu har hun udgivet to børnebøger i en fodboldserie til drenge, og denne måned udkommer to til. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Økonom gik ned med stress og kom op med børnebøger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Økonom gik ned med stress og kom op med børnebøger
Opdateret 05. januar 2016 kl. 10:06
Hillerød - 04. januar 2016 kl. 08:21
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tempoet er hurtigt. Sproget er direkte og humoren forløsende. Og så er de lette at læse og fint illustrerede. Med enkle, klare sætninger og en medrivende handling skriver Birgitte Bregnedal fra Ny Hammersholt i Hillerød bøger om fodbold for otte-12-årige drenge, skriver Frederiksborg Amts Avis.

De to første bøger i serien Drømme & Driblinger udgivet af Gyldendal udkom sidste år, nummer tre følger 15. januar 2016 og nummer fire er planlagt til marts. Det er Gyldendal, der har bedt om at få en serie, og i alt 10 bind er skitseret.

Dertil kommer endnu en serie om drengen Oskar og hunden Oberst, hvor første bind »Oldemors Hund« udkommer 12. januar fra forlaget »Turbine.

Gik ned med stress

Men vejen hertil har været lang for Birgitte Bregnedal. I 2005 blev hun sygemeldt med stress og indlagt. Som cand.merc. havde hun arbejdet 13 år i finansverdenen og havde en stilling som projektleder hos BRF Kredit i Lyngby. Efter tre måneder kom hun tilbage som medarbejder på projektet, men gnisten var ikke den samme.

- Efter jeg gik ned med stress, begyndte jeg at gøre op med mig selv, hvad jeg egentlig ville opnå i mit liv, og så var jeg ikke så tilfreds. Jeg havde en drøm om at skrive, men den havde jeg parkeret, husker hun.

Hun begyndte derfor at tage forfatterkurser, kurser i retorik og et filmmanuskriptkursus. Tanken om børnebøger var dog til at starte med fjern, for Birgitte Bregnedal kom fra en økonomiverden med tungt sprog.

- Jeg troede, at jeg skulle være så klog og skrive voksenromaner. Det var først, da jeg gav slip, at der kom børneromaner. Og så var det befriende ikke at skulle lyde så klog, som jeg skulle som økonom. Det var mere tæt på følelser, siger hun.

Ros fra landsholdsspiller

Blandt anmelderne af hendes fodboldbøger for drenge er landsholds- og FCK-midtbanespilleren William Kvist. Han siger: »Bøgerne er virkelig søde og meget brugbare til unge drenge som læring omkring fodbold, opførsel med mere. Virkelig gode bøger til fodboldglade drenge.«

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede