23. oktober 2021
Hillerød Kommune behandler en ansøgning fra ejeren af Nordvej 10 om tilladelse til at drive sin entreprenørvirksomhed fra landejendommen i Alsønderup. I 2002 blev samme ejer dømt til at afvikle virksomheden. Foto: Allan Nørregaard
Hillerød Kommune behandler en ansøgning fra ejeren af Nordvej 10 om tilladelse til at drive sin entreprenørvirksomhed fra landejendommen i Alsønderup. I 2002 blev samme ejer dømt til at afvikle virksomheden. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt forsøg på at gøre entreprenørfirma lovligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nyt forsøg på at gøre entreprenørfirma lovligt
Hillerød - 30. august 2019 kl. 09:13
Af Janne Mulvad

19 år efter den første klage over Tommy Jensens entreprenørvirksomhed på landet ved Alsønderup i Hillerød Kommune, har han påny søgt om lovliggørelse.

arrow Læs også: Efter 20 år: Virksomhed kendt ulovlig

Ifølge flere naboer han har på ulovlig vis i snart 20 år har drevet et entreprenørfirma med tilhørende maskinpark fra sin landejendom på Nordvej 10.

I årenes løb har han flere gange fået påbud om at stoppe aktiviteterne, men Hillerød Kommune behandler netop nu en ny ansøgning fra Tommy Jensen om tilladelse til at drive entreprenørvirksomhed fra ejendommen.

Planloven fastslår ellers, at den type virksomhed skal ligge i byzone. Men Tommy Jensen søger efter planlovens §37, der gør det muligt at bruge landsbrugsbygninger, der ikke længere er i brug, til håndværks- og industrivirksomhed.

Nu frygter naboerne, at Hillerød Kommune er på vej med en tilladelse til Tommy Jensen.

- Hillerød Kommune har igennem 19 år været vidende om, at der bliver drevet entreprenørvirksomhed, men de må have givet op, fordi ejeren ikke følger deres påbud. Vi er bange for, at kommunen nu vil gradbøje loven og give tilladelsen, siger Helle Utke, som bor i Bendstrup og fra sin baghave kan se over på Tommy Jensens store ejendom.

- Jeg har valgt at bo i landzone. Da jeg flyttede hertil, kunne jeg høre køerne græsse om natten. Det var hyggeligt. Men det der sker i dag, er vi ikke flyttet til. Jeg bliver vækket klokken fem hver morgen af høje metalliske lyde, når han enten kører med gravko eller læsser sin trailer, før han kører på arbejde. Der er entreprenørmaskiner, der er parkeret ude i det åbne land, og der er tung trafik til og fra ejendommen. Og det er hver dag, hele året, siger hun og fortsætter:

- Nu har det varet i 19 år, og nu vil vi gerne have en afslutning, siger hun.

Tommy Jensen ejer firmaet Marcussen & Christensen ApS, som ifølge sin hjemmeside har adresse på Bastionsvej på Prøvestenen i København. Men naboerne er ikke i tvivl om, at virksomhedens reelle hjemsted er Nordvej 10, og at det har været sådan, siden Tommy Jensen rykkede ind på ejendommen i 2000.

Peter Lind, som i 40 år har haft sommerhus på en nabogrund til Tommy Jensens jorder, er bange for, at det kun bliver værre at være nabo til entreprenørvirksomheden.

- Han kalder sig landmand. Men han har i virkeligheden i mange år drevet en entreprenørvirksomhed fra adressen. Landbrug har der aldrig været tale om, med mindre en brakmark er landbrug, siger Peter Lind og fortsætter:

- Hvis han var en hædersmand, var det noget andet. Men det er han ikke. Man har jo mistro til ham, og vi frygter, at han planlægger et eller andet, som han bare vil gøre uden tilladelse, siger han.

- Skal vores natur og landzoner være et tag-selv-bord for entreprenører som indretter virksomhed der hvor de bor? Fordi de vil bo billigere på en landbrugsejendom og slippe for at betale for lokaler og oplagsplads i et industriområde, spørger Helle Utke, som omhyggeligt holder øje med naboens aktiviteter. Faktisk har hun fulgt sagen siden 2000.

Et hav af aktindsigter har blandt andet vist hende, at Tommy Jensen i 2011 fik byggetilladelse fra Hillerød Kommune til at opføre et stuehus, en hestestald, fyrrum, ridebane og maskinhus. I alt 314 m2 beboelse og 516 m2 driftsbygninger. Der har også været gang i byggeriet, og nu står der en flot, nybygget ejendom med tre bygninger på grunden.

Helle Utke mener dog ikke, hendes nabo har bygget det, han har fået tilladelse til, men i stedet en indendørs swimmingpool og spa samt kontorlokaler. Desuden er der gravet kælder under ejendommen uden tilladelse. Alt sammen i bygninger, der på papiret er landbrugsbygninger, som skal bruges til stalde, traktorer og mejetærsker. Ikke kontorarbejdspladser, store entreprenørmaskiner og luksusbeboelse.

Hillerød Kommune har da også flere gange været ude og se på bygningerne efter naboklager.

Aktindsigter viser, at kommunen blandt andet besøgte ejendommen i november 2018. Her var et oplag af stilladsbukke, affaldscontainer, brosten, køreplader, dumper med mere, og kommunens folk vurderede, at det var oplagt i forbindelse med en entreprenørvirksomhed. Der blev også kigget ind i maskinhallen, og i den ene ende af bygningen fandt man et isoleret og opvarmet rum, indrettet med pool, spa og bruser. Kommunen konstaterede også, at hestestalden var indrettet med 36 m2 kontorlokaler.

Herefter varslede Hillerød Kommune påbud om lovliggørelse. Det førte til, at Tommy Jensen 20. april 2019, i en mail, som avisen har fået indsigt i, søgte om byggetilladelse til swimmingpoolen, ændret bygningsformål til hestestalden til anvendelse til mindre entreprenørforretning, samt tilladelse til et mindre oplagssted.

I Helle Utkes baghave er der bekymring over udsigten til, at Hillerød Kommune muligvis vil give tilladelse.

- De har muligvis tænkt sig at give ham tilladelse til at have entreprenørvirksomhed, og så bliver han jo belønnet for at drive ulovlig entreprenørvirksomhed i alle de år. Hillerød Kommune har selv konstateret, at driftsbygningerne ikke har været anvendt til landbrug, som der ganske kreativt blev ansøgt om. Derfor finder Planlovens paragraf 37 ikke anvendelse. Der skal ske en fysisk lovliggørelse, siger Helle Utke, som er parat til at tage sagen til domstolene.

Hos Danmarks Naturfredningsforening følges sagen også.

- Vi undrer os over den langstrakte sagsbehandling. Sagen burde være afsluttet for mange år siden. Hvis Tommy Jensen får en tilladelse, vil vi vurdere, om det er noget vi vil klage over, siger formand for DN Hillerød, Jørgen Nielsen.

Frederiksborg Amts Avis har talt med Tommy Jensen, som ikke ønsker at udtale sig om sagen.

arrow Ulovlig entreprenørvirksomhed på Nordvej 10
23. september 2019 kl. 13:54 Opdateret: kl. 13:54
arrow Nyslået bilist kørte galt i dyr Porche
11. maj 2018 kl. 12:20 Opdateret: kl. 12:20
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?