2. august 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye sprinklere skal sikre plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye sprinklere skal sikre plejehjem
Hillerød - 29. juni 2019 kl. 09:37
Af Janne Mulvad

Tre plejecentre i Hillerød skal have etableret sprinkleranlæg for at sikre mod brand. Det står klart efter en gennemgang af brandsikkerheden på 12 plejeinstitutioner i kommunen.

arrow Læs også: Plejehjemsbeboere må undvære møbler: - Det er gået grassat med de brandregler

Undersøgelsen viste, at Skanselyet i det østlige Hillerød, en bygning i Følstruphusene i Nødebo og Sophienborg Plejecenter på Axel Jarls Vej alle mangler automatiske sprinkleranlæg. Det betegnes som en alvorlig fejl, da der siden 1977 har været krav om sprinkleranlæg i plejebygninger i mere end en etage.

Brandsikkerheden er undersøgt efter den alvorlige brand på Farsøhthu Plejecenter i Norddjurs Kommune i august 2018. Tre kvinder omkom i branden.

Det viste sig, at der var dispenseret for kravet om sprinkleranlæg på plejecenteret. Det fik boligministeren til at igangsætte en undersøgelse af brandsikkerheden i plejeboliger over hele landet. Konsulentfirmaet Niras har gennemført undersøgelsen, som er lavet som en spørgeskemaundersøgelse til alle landets 98 kommuner, fremgår det af en sagsfremstilling til byrådet.

I Hillerød blev der fundet problemer på de tre plejecentre, mens ni andre gik fri.

- På flere af vores plejehjem er forholdene helt som de skal være, men på nogle skal der ske nogle ændringer. Det ville være bedst, hvis alle plejehjem var kommet gennem undersøgelserne uden anmærkninger, men det er også godt, at der nu er overblik over, hvor der skal ske ændringer, sagde borgmester Kirsten Jensen (S), da undersøgelsen blev lagt frem for byrådet onsdag aften.

Alle tre plejecentre er opført som almene boliger og ejet af Boligselskabet Nordsjælland og Boligselskabet Domea, som nu skal sørge for at få sikkerheden i orden. Hillerød Kommunes forvaltning vurderer, at det vil koste 2,5 millioner kroner at etablere sprinkleranlæg på Skanselyet og 1,7 millioner kroner på boligerne på Axel Jarlsvej 2-4.

Forvaltningen har ikke noget bud på, hvad det vil koste på Følstruphusene. Det er boligerne på Nødebovej 55 F+H, der er problemer med. Boligerne er kun godkendt som en almindelig bolig i to plan. Ejendommen skal derfor have lavet en separat brandteknisk undersøgelse, fremgår det af sagsfremstillingen.

På Skanselyet er der desuden nogle steder møbler på flugtvejene, og beboerne har spiseplads på arealer, der skal holdes fri i tilfælde af brand. Det kan derfor være nødvendigt med ombygninger, fremgår det af sagsfremstillingen.

arrow Højt nybyggeri udfordrer brandfolk
12. april 2019 kl. 08:49 Opdateret: kl. 20:41
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?