20. november 2017
Den gamle latinskole ses her på Lennart Webers postkortsamling. År 1911. Foto: Lokalhistorisk Arkiv. Hillerød bibliotek.
gallery icon

Se billedserie

Den gamle latinskole ses her på Lennart Webers postkortsamling. År 1911. Foto: Lokalhistorisk Arkiv. Hillerød bibliotek.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye ejer redder historisk hus ud af konkursbo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye ejer redder historisk hus ud af konkursbo
Hillerød - 10. november 2017 kl. 11:01
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Søndre Jernbanevej ligger den gamle Latinskole fra 1633. I 2015 gik dens ejere konkurs, men for nylig overtog en ny ejer ejendommen, der nu stort set er udlejet, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I Hillerøds gamle, oprindelige latinskole på Søndre Jernbanevej 4A-F sad engang en ung Thomas Kingo (født 1934), den siden så kendte biskop og salmedigter, og lærte om kristendommen og klassisk oldtidskultur.

Skolen blev bygget af Christian 4. og indviet i 1633. Den fik navnet Frederiksborg Lærde Skole. Bygningen brændte i 1834, men allerede i 1836 opførtes en ny latinskole, den nuværende bygning, som i 1903 skiftede navn til Frederiksborg Statsskole og senere igen husede en handelsskole. Netop navneskiftet i 1903 repræsenterer en brydningstid i samfundet. Hvor det før kun var drenge fra det bedre borgerskab, der kunne blive optaget på latinskolerne, blev adgang til viden og uddannelse demokratiseret med skolereformen i 1903 således, at også piger og arbejderbørn kunne få en gymnasial uddannelse.

I dag er det meste af den senere latinskole fra 1836 ombygget til kontor, hvor blandt andet Nykredit holder til, men det er også muligt at få en svingom i skolens gamle spisesal, der er omdannet til en smuk festsal og udlejes som sådan.

For to år siden var situationen dog noget værre for den historiske bygning. I maj 2015 var ejeren af bygningen gået konkurs, og det var svært at finde en ny ejer. I november 2016 fik ejendomsrådgiveren og -mægleren Newsec sagen.

- Det her er ikke en ejendom, vi ser hver dag, og det er derfor en stor tilfredsstillelse, at vi har fundet frem til en køber, som vil værne om ejendommen og ved, hvordan den skal håndteres, siger Jesper Jensen, investeringsrådgiver i Newsec.

De otte nuværende lejere, hvoraf Nykredit er den største, er: Nykredit Realkredit, Orbicon, TeamAktiv, Jacob Sundberg (står bl.a. for udlejning af selskabslokalet, som var latinskolens gamle spisesal), Nykredit Mægler (Nybolig Erhverv), LOFØresund, Harmonia Corpus og Mpeople.

Lokalplanen tillader desuden konvertering til boliger, så måske kan man en dag bo i den gamle latinskole.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk