12. maj 2021
Nye Borgerliges Mette Thiesen genopstiller ikke til kommunalvalget i november, og partiet har derfor valgt ny spidskandidat.
Nye Borgerliges Mette Thiesen genopstiller ikke til kommunalvalget i november, og partiet har derfor valgt ny spidskandidat.
Foto: Allan Nørrregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye Borgerlige har valgt ny spidskandidat: Se hvem der afløser Mette Thiesen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye Borgerlige har valgt ny spidskandidat: Se hvem der afløser Mette Thiesen

Nye borgerlige har valgt ny spidskandidat til det kommende kommunalvalg i november

Hillerød - 27. januar 2021 kl. 07:55
Af Martin Warming

Nye Borgerlige i Hillerød skal have ny spidskandidat.

arrow Læs også: Ny Facebook-gruppe: Politikere står sammen mod skældsord og hadbeskeder

Partiets nuværende - og eneste - byrådsmedlem Mette Thiesen har nemlig valgt ikke at genopstille ved det kommende kommunalvalg i november. Hun vil i stedet bruge sine kræfter på sit arbejde som folketingsmedlem.

På partiets generalforsamling forleden valgte partiets medlemmer at følge bestyrelsens opfordring og vælge Morten Bille som ny spidskandidat.

Morten Bille blev valgt uden modkandidat.

"Jeg glæder mig til at stå i spidsen for holdet af byrådskandidater, som skal sikre Nye Borgerlige et godt valg til november," siger Morten Bille i en pressemeddelelse.

"Jeg har igennem den seneste byrådsperiode været ind suppleret et par gange for Mette (Mette Thiesen, red.) og har de seneste tre år deltaget i budgetmøderne på rådhuset, så jeg føler mig godt forberedt og glæder mig meget til at bytte det organisatoriske arbejde ud med det politiske," siger han.

Ifølge Morten Bille er der mange vigtige opgaver, der skal løses.

"Vi skal sikre, at den voldsomme udbygning af kommunen ikke kommer til at ødelægge det historiske Hillerød. I Nye Borgerlige vil vi arbejde for udbygning af kommunen ud fra devisen "ud ikke op". Vi skal beskytte det historiske Hillerød og undgå flere høje huse og mere tæt trafik i bymidten," lyder det fra Morten Bille.

Morten Bille bliver ny spidskandidat for Nye Borgerlige i Hillerød. Arkivfoto

Flere frie valg

Morten Bille mener, at flere af de beslutninger, der i dag bliver truffet af kommunen og politikerne, skal træffes af borgerne selv.

"Rådhuset og forvaltningen er ikke de bedst egnede til at vurdere, hvad der er den rigtige løsning for unge og gamle. Det er Hillerøds borgere. Derfor skal vi give institutionerne og virksomhederne lov til at træffe de rigtige lokale beslutninger - mere frihed og flere frie valg," siger han i pressemeddelelsen.

Derudover vil Morten Bille ifølge pressemeddelelsen slå et slag for at effektivisere de kommunale arbejdsgange. Der er nemlig mange penge at spare, mener han.

"Administrationen skal reduceres og effektiviseres. Hillerød Kommune drives ikke særligt effektivt, hvis vi sammenligner os med andre tilsvarende kommuner, er der store millionbeløb, som kan spares. Vi skal frigøre administrative omkostninger til mere velfærd og/eller skattelettelser. Hillerød er en pendlerkommune og det er vigtigt at arbejds- og familieliv understøttes af åbningstiderne i de kommunale institutioner - færre lukkedage skal gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Integration er et personligt ansvar - ikke en offentlig opgave. I Nye Borgerlige ønsker vi ikke at anvende borgernes skattekroner på værdiløse integrationsprojekter".

Glæder sig

Og Morten Bille er slet ikke i tvivl om, at Nye Borgerlige vil få et godt valg i Hillerød til november.

"Jeg er helt overbevist om, at Nye Borgerlige får et fantastisk valg, og sammen med de øvrige byrådskandidater glæder vi os til at komme på gaderne og møde borgerne i Hillerød," siger han.

Morten Bille har de sidste tre år været formand for vælgerforeningen i Hillerød. Det bliver 59-årige Per Bundgaard, der afløser ham på den post.

arrow Mor og søn stiller op til kommunalvalget
25. april 2021 kl. 08:00 Opdateret: kl. 19:54
arrow For borgmesteren kan haven hjælpe med de gode beslutninger
10. marts 2021 kl. 14:15 Opdateret: kl. 14:15
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?