18. april 2021
Visualisering af, hvordan der kan komme til at se ud i den nye bydel Favrholm.
gallery icon

Se billedserie

Visualisering af, hvordan der kan komme til at se ud i den nye bydel Favrholm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bydel går forrest med grønt byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bydel går forrest med grønt byggeri

Byggeriet af den nye bydel Favrholm skal leve op til 40 kriterier for bæredygtighed og måles op mod verdensmålene. Naturlige materialer og byggeri, der passer ind i naturen, er en del af planen, fortæller udviklerens rådgiver og en byplanlægger.

Hillerød - 26. februar 2021 kl. 14:37
Af Per Skovkjær Sand

En helt ny bydel er på vej i det sydlige Hillerød, hvor Favrholm i de kommende år vil skyde frem, hvor der nu er bar mark. Allerede nu er byggeriet af et supersygehus i gang.

arrow Læs også: Nu skal kræmmergrunden gøres klar til store virksomheder

Bydelen skal leve op til 40 kriterier for bæredygtighed, fortæller Tomas Snog, der er kreativ direktør for AI Arkitekter og Ingeniører i København, som rådgiver Propreco, der er udviklingsselskabet bag Favrholm-projektet.

- Vi har lavet en masterplan. Først laver man en masterplan, så en lokalplan, og så kan der bygges, så vi er nogle år ude i fremtiden, før vi kommer til at se byggeri derude. Men derfor er det alligevel relevant at tale om bæredygtighed så tidligt i processen, siger Tomas Snog.

AI har Niras som underrådgiver for miljøvurdering og Gehl som underrådgivere i byplanlægning.

By tænkes ind i landskab

I forhold til klimaet planlægges bydelen, så man arbejder med terrænet og landskabet.

- Vi prøver at flytte rundt på landskabet, som det er, og bevare biodiversiteten og måske skabe mere biodiversitet, end der er i dag. I dag er det jo en mark. Den er i biodiversitetssammenhæng en ret død affære, forklarer Tomas Snog.

Bydelen planlægges, så den hænger sammen med den omkringliggende natur, og så der er natur mellem bebyggelserne.

Definition på bæredygtighed
I bæredygtighedsstrategien for Favrholm bliver bæredygtighed defineret ud fra en ofte brugt definition fra FN’s Verdenskommissions Brundtland-rapport fra 1987: »En udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.«


Kilde: »Bæredygtighedsstrategi 2018 , Favrholm - Hillerøds nye, grønne bydel«, april 2018

- Så planter og dyr kan hænge sammen i et større system og hænge sammen med de omkringliggende systemer og natur, siger Tomas Snog.

Niras er underrådgiver for AI på projektet, og her hos Niras arbejder seniorkonsulent Joan Krogh med håndteringen af jord. Målet er, at mest mulig jord skal blive i området, frem for at blive kørt væk.

- Hvis man kan lave konstruktionsløsninger, som gør, at man kan grave mindre jord væk og udvikle landskabet, så er det en nulløsning på jord. Der er et kæmpe, kæmpe CO2-udslip i forbindelse med transport af jord, og så koster det 60 kroner per ton at deponere. Det kan hurtigt blive til mange penge, siger Joan Krogh.

Verdensmål i brug

AI Arkitekter og Ingeniører har påtaget sig at lave en DGNB-certificering af bydelen. Det er en certificering af byggerier, og det er denne certificering, hvor man skal arbejde med 40 forskellige parametre for bæredygtighed.

Desuden benchmarker AI projektet op mod FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

- Inden for bæredygtighed taler man om det sociale, det miljømæssige og det økonomiske. Der kan man sige, at kunsten her er at afbalancerer alle tre ting, siger Tomas Snog fra AI.

Det er et erklæret fokusområde i Bæredygtighedsstrategien for »Favrholm - Hillerøds nye, grønne bydel«, at byggeri og anlæg skal have fokus på, hvilke materialer der bruges og hvordan.

»Det kan være ved at anvende genbrugsmaterialer ved anlæg af veje, at (gen-)bruge lokale materialer for at minimere transportbehov eller at anvende certificerede materialer,« fremgår det af bæredygtighedsstrategien.

Vil bygge med træ

Byggerierne skal opføres med så naturlige materialer som muligt, forklarer Tomas Snog.

- Det bliver oplagt at tale om, hvordan vi kan integrere træ i byggeriet frem for beton, så vi tager nogle materialer, der binder CO2, frem for at bruge CO2, siger Tomas Snog.

Favrholm skal desuden laves, så den indbyder til bevægelse gennem at spille fodbold, gå en tur, løbe eller cykle. Det skal gode cykelstier til den kommende station og til Store Dyrehave være med til at sikre.

- Hele den her kongstanke om hvordan man bevæger sig i byen fremmer også, at man ikke bevæger sig på en CO2-forbrugende måde, hvis det er nemmere at tage cyklen til bageren i stedet for bilen, siger Tomas Snog.

Kommunen stiller krav

Udviklingsselskabet Propreco har sat udviklingen af bydelen i gang sammen med fodboldklubben FC Nordsjælland, der vil bygge fodboldakademi i området, og i projektet har der fra start været en bæredygtig dagsorden, fortæller Tomas Snog.

Desuden er det et klart krav fra kommunen.

- Det er en vigtig del af at udvikle bæredygtige byområder, at det er en demokratisk proces. Vi lægger et projekt frem, og så er det et vigtigt element i bæredygtighedscertificeringen, at byen er indraget, og byrådet i Hillerød skal lave og godkende en lokalplan, inden der kan bygges, siger Tomas Snog.

Han nævner som eksempel på den demokratiske proces, at der i efteråret var en stor online-visions-work­shop med 60 deltagere. Det var foreninger, lokale borgere og brugere.

Arbejdet med lokalplaner

Netop i kommunen arbejder byplanlæggerne med at gøre den nye bydel så bæredygtig som muligt. Det fortæller byplanlægger i Hillerød Kommune Astrid Le Bækgaard.

- Vi lægger op til at bygge både smukt og bæredygtigt. Ofte går det hånd i hånd. At man bygger af nogle materialer, som har en lang levetid, siger Astrid Le Bækgaard.

- Vi vil ikke have en by som er bygget af plastikoverflader, fordi det har ikke en lang levetid, og det kan ikke genanvendes, siger Astrid Le Bækgaard.

Kommunen laver de lokalplaner, som stiller krav til byggerier, og her gælder det om at finde den rette balance mellem krav og åbenhed over for nye muligheder, fortæller byplanlæggeren.

- Det er kompliceret at sætte krav i en lokalplan, for vi ønsker ikke at hæmme udviklingen. Hvis man skriver, det skal være den og den certificering, så kan vi stå om et halvt år, og så siger EU eller en anden større instans, at vi skal gå en anden vej. Så det handler om at sætte nogle rammer, der ikke hæmmer, at man arbejder med bæredygtighed. Lokalplanen er en ramme, der skal skabe muligheder, ikke hæmme, siger Astrid Le Bækgaard.

arrow Planer spænder ben for Powers største ønske
19. februar 2021 kl. 08:22 Opdateret: kl. 21:41
arrow Erik Helmer efterlyser samlet strategi for industrikvarteret
19. februar 2021 kl. 05:11 Opdateret: kl. 21:39
arrow 600 underskrifter i protest mod affaldscenter
13. februar 2021 kl. 05:46 Opdateret: kl. 23:22
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?