17. november 2018
Legepladsen på Posen er lukket indtil den omkring december kan genåbne som en ny, eventyrlig legeplads. Foto: Janne Mulvad
gallery icon

Se billedserie

Legepladsen på Posen er lukket indtil den omkring december kan genåbne som en ny, eventyrlig legeplads. Foto: Janne Mulvad
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny begynder byggeriet af ny legeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny begynder byggeriet af ny legeplads
Hillerød - 06. september 2018 kl. 17:36
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Janne Mulvad
De gamle elefantfigurer i træ er rykket op af jorden og henvist til et hjørne af parkeringspladsen ved Posen, hvor de nu står og ser lidt småsure ud med deres rynkede pander, side om side med gravemaskinerne fra hovedentreprenør Møller Løkkegaard A/S, som holder klar til at tage hul på etableringen af Hillerøds nye store legeplads på Posen.

Den nye legeplads har været på vej i flere år og bliver til på baggrund af input fra de kommende brugere. 20 kreative børn deltog i maj i en workshop, hvor de kom med deres input til, hvordan en god legeplads skal være. Kommunens rådgiver har siden omsat de mange input og ønsker til den nye legeplads, skriver Hillerød Kommune i en pressemeddelelse. Resultatet er blevet en ny eventyrlig legeplads, hvor parforcejagtlandskabet, kongerne og slottet er omdrejningspunktet for leg til børn i alderen 2-12 år.

Elefanterne har Hillerøds børn leget på for sidste gang - i hvert fald på den nye placering, men til gengæld får den nye legeplads nye legeredskaber til både små og store børn. Sandkasse, kørespor til løbescooter, fugleredegynge og balanceleg er blandt nogen af de nye tiltag.

- Det bliver en rigtig spændende legeplads. Udover de mere almindelige og velkendte legeredskaber kommer der også helt nye tiltag på legepladsen. I parforcestjernen etableres der for eksempel energileg, hvor børnene med fysisk aktivering kan generere energi og lys til ny og spændende fangeleg, fortæller projektleder Louise Risør i en pressemeddelelse fra Hillerød Kommune.

Og så etableres der to store murskiver i tegl formet som facaderne på Frederiksborg slot. De nye multifunktionelle murskiver, bliver legepladsens ikoniske skulpturelle legeredskab. Her kan man både klatre, gå armgang, rutsje og balancere.

Legepladsen er skabt i samarbejde med Thing Brandt landskab og kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang. Legepladsen på Posen er lukket i hele anlægsperioden. Den nye legeplads forventes at være færdig til december, skriver kommunen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk