14. juni 2021
Den Lille Færge tager hul på sommerens sejlture på Slotssøen på lørdag klokken 11.
Den Lille Færge tager hul på sommerens sejlture på Slotssøen på lørdag klokken 11.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu starter sæsonen: Den Lille Færge lægger fra kaj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu starter sæsonen: Den Lille Færge lægger fra kaj
Hillerød - 13. maj 2021 kl. 15:00
Af Martin Warming

Så bliver det igen muligt at opleve Hillerød - og ikke mindst Frederiksborg Slot og Barokhaven - fra søsiden.

På lørdag den 15. maj lægger Den Lille Færge nemlig fra kaj og tager hul på sommerens sejlture på Slotssøen.

Færgen, der har overvintret på den gamle materielgård på Rønnevangsalle, kom i vandet allerede i midten af april. Skipperne har brugt den sidste måneds tid på at træne forskellige ting, og færgen har fået det obligatoriske sikkerhedstjek af Søfartsstyrelsen.

Vinterpausen er blandt andet blevet brugt til at montere højttaler på færgen, fortæller Niels Baggesen, der er bestyrende reder i Partrederiet Slotssøen.

"Man vil nok bemærke, at vi har monteret to små højttalere, som vi håber, at både skippere og passagerer vil få glæde af, når der fortælles lidt undervejs. Desuden har vi fået et lidt større ror, som vi venter at få glæde af under de undertiden vanskelige vindforhold," siger Niels Baggesen.

arrow Læs også: Historien om den lille færge i nød nåede over flere verdenshave
Færre passagerer

Der kan under normale omstændigheder være 30 passagerer om bord på Den Lille Færge, men på grund af corona-pandemien tager færgen i første omgang færre passagerer med.

"Vi starter forsigtigt med højest 20 passagerer, der skal have mundbind eller visir på. Der vil være håndsprit til rådighed ved om bordstigning," siger Niels Baggesen.

Sæsonstarten markeres ved, at Niels Baggesen affyrer en minikanon på bådebroen ved Torvet kort før klokken 11 på lørdag.

"Den afgiver kun et meget lille brag. Ja, der er vel nærmest kun tale om et lille knald," lyder det beroligende fra Niels Baggesen.

Den Lille Færge sejler sin første tur med passagerer klokken 11, og så sejler færgen ellers hver dag resten af sommeren frem til den 15. september.

Sejlturen varer cirka en halv time, og man kan stige på og af på Torvet, ved Rosenhaven og ved Barokhaven.

arrow En sikker forårsbebuder: Den Lille Færge er kommet i vandet
14. april 2021 kl. 09:15 Opdateret: kl. 08:24
arrow Så er det nu: Den lille færge er på vej i søen
13. april 2021 kl. 10:15 Opdateret: kl. 10:15
arrow Se billederne: Den Lille Færge er kørt i vinterhi
19. oktober 2020 kl. 07:53 Opdateret: kl. 08:46
Hvor langt tror du Danmark når ved EM