5. juni 2020
Mens borgmester Kirsten Jensen (S) mener, at fjernelsen af anlægsloftet giver Hillerød muligheder, men kommunekassens størrelse skal nu afgøre, om borgmesteren igen kan indtage en gravko og sætte gang i nye byggeprojekter. Foto: Thomas Arnbo
Mens borgmester Kirsten Jensen (S) mener, at fjernelsen af anlægsloftet giver Hillerød muligheder, men kommunekassens størrelse skal nu afgøre, om borgmesteren igen kan indtage en gravko og sætte gang i nye byggeprojekter. Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal der kigges i den kommunale pengekasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal der kigges i den kommunale pengekasse
Hillerød - 30. marts 2020 kl. 04:36
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kan være flere byggeprojekter på vej i Hillerød. I et forsøg på at stimulere økonomien under coronakrisen har regeringen nemlig fjernet det anlægsloft, som kommunerne ellers hvert år skal holde sig inden for.

Det betyder, at Hillerød Kommune kan sætte flere byggeprojekter i gang. Men først skal kommunen kigge dybt i pengekassen for at se, hvad der overhovedet er råd til.

arrow Læs også: Unge skabte uro i S-tog

- Det er positivt, at vi får lidt flere frihedsrettigheder, og vi er i fuld gang med at undersøge, hvad der er økonomi til. Det er også blevet nævnt, at staten laver en pulje, hvor man kan søge nogle midler, og vi skal også finde ud af, om Hillerød kan komme i betragtning til noget af den økonomi, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

Direktionen er nu sat på arbejde, men kommunen har langt fra udpeget, hvad der eventuelt måtte blive sat i gang.

- Vi har en liste i vores budgetaftale over projekter, vi gerne vil sætte i gang. Men det er større opgaver, som også vil kræve udbud, og de er på den liste, fordi vi ikke selv kunne finde økonomi til dem. Derfor skal vi nu undersøge tingene grundigt. Jeg er også sikker på, at der hurtigt vil komme forslag til, hvad vi kan tage op, eller hvad vi kan fremskynde. Vi vurderer tingene så hurtigt, vi kan og ser, hvad der kan lade sig gøre, siger Kirsten Jensen.

Hun glæder sig også over, at kommunen har udsigt til at blive kompenseret for alle corona-relaterede udgifter.

- Det er rigtig positivt, og det kræver, at vi er gode til at få gjort op, hvad der er corona-relateret, så vi har et overblik, når krisen er overstået. Vi har endnu ingen idé om, hvad det kommer til at koste, fordi vi endnu ikke ved hvor mange i Hillerød Kommune, der bliver syge eller svært syge, og hvad det kommer til at trække af veksler på os, siger borgmesteren.

Foreløbig er kommunen godt med, men der begynder at blive mere og mere travlt.

- Vi har et beredskab, der fungerer, men vi begynder at kunne mærke det lidt mere på sundhedsområdet. Det er muligt, at vi nu har været igennem den »nemme« periode, hvor vi har kunnet planlægge, og nu kommer der lidt mere pres på rundt omkring. Men vi har forberedt os godt, og den aftale mellem arbejdsmarkedets parter om, at man som offentligt ansat f.eks. kan arbejde på et andet område, end man er vant til, det kommer også til at ske. Der er helt sikkert nogle, der kommer til at løse nogle opgaver, de normalt ikke løser - enten fordi, de selv har meldt sig til det, eller fordi de har nogle kompetencer. Jeg glæder mig over, at vores beredskab fungerer godt, og at vi er godt forberedte, siger Kirsten Jensen.

arrow Klar til fremtidens taxakørsel på el
30. marts 2020 kl. 10:54 Opdateret: kl. 15:49
arrow Skolerapport må ikke ende i skuffen
30. marts 2020 kl. 07:27 Opdateret: kl. 15:47
arrow Sportschefens stille stund
29. marts 2020 kl. 20:49 Opdateret: kl. 20:30
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?