17. oktober 2021
Cphbusiness rykker til februar ind i Fitness Worlds gamle lokaler i SlotsArkaderne. Foto: Martin Warming
Cphbusiness rykker til februar ind i Fitness Worlds gamle lokaler i SlotsArkaderne. Foto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan du snart tage en uddannelse i SlotsArkaderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan du snart tage en uddannelse i SlotsArkaderne

Shoppingcentret SlotsArkaderne får en ny lejer til februar

Opdateret 10. december 2020 kl. 13:53
Hillerød - 10. december 2020 kl. 13:50
Af Martin Warming

Cphbusiness åbner til februar en ny afdeling i Hillerød med tre nye uddannelser. Den nye afdeling får adresse i SlotsArkaderne i de lokaler, som Fitness World tidligere boede i.

arrow Læs også: Studerende prøvede kræfter med et eksempel fra virkeligheden

Afdelingen får navnet Cphbusiness Hillerød og bliver rammen om de nye erhvervsakademiuddannelser markedsføringsøkonom, handelsøkonom og financial controller samt uddannelsen serviceøkonom, der allerede er i Hillerød.

"Som erhvervsakademi er vi til for hele regionen, så vi er rigtigt glade for, at vi nu kan tilbyde unge i Nordsjælland disse nye uddannelser lokalt. Det er uddannelser, der taler ind i mange unges interesser, og som forhåbentlig få flere til at læse videre og fortsætte med et arbejdsliv i den nordlige del af regionen. Det lokale erhvervsliv har brug for dygtige unge medarbejdere," siger rektor Ole Gram-Olesen fra Cphbusiness i en pressemeddelelse.

Erhvervsakademiet har allerede afdelingen Cphbusiness Laboratorie og Miljø i Hillerød.

Glæder borgmesteren

Udsigten til tre nye uddannelsestilbud i Nordsjælland glæder borgmester Kirsten Jensen (S).

"Jeg ser frem til, at vi kan tilbyde de unge i Nordsjælland et lokalt udbud af flere merkantile erhvervsakademiuddannelser. Det er et initiativ, som vi længe har været i dialog med Cphbusiness om, og det styrker i høj grad de unges mulighed for at gennemføre gode uddannelser her i Nordsjælland," siger borgmesteren, der også er formand for Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland.

Det er ikke kun fra politisk side, at de nye uddannelser i Hillerød hilses velkommen. Erhvervslivet bakker også op og har øje for de muligheder, som lokal uddannelse giver.

"Flere merkantile erhvervsakademiuddannelser i Nordsjælland vil give et værdifuldt bidrag til videreudviklingen af det lokale erhvervsliv og omkringliggende samfund," siger direktør Erik Helmer Pedersen fra erhvervsorganisationen C4 og Hillerød ByForum i pressemeddelelsen.

Borgmester Kirsten Jensen glæder sig over, at uddannelsestilbudet i Hillerød nu bliver endnu større. Foto: Martin Warming

Behov for arbejdskraft

Alle erhvervsakademiets uddannelser er videregående uddannelser, som de unge kan tage efter en gymnasial uddannelse eller færdiggjort relevant erhvervsuddannelse.

"I Nordsjælland skal vi kunne hjælpe flere unge fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse, og nu vi får vi glæde af flere stærke uddannelsestilbud til unge fra de nordsjællandske yderområder, så jeg er glad for de nye uddannelser," siger hun.

Når de unge ikke i tilstrækkeligt høje tal uddannes, så rammer det ikke kun de unge selv. Erhvervslivet oplever også konsekvensen.

"Vi ser mangel på kvalificeret arbejdskraft i mange lokale virksomheder inden for industri, service, handel og transport, som både beror på en ikke så stærk uddannelsestradition i Nordsjælland og på, at de unge, som vælger at læse videre, ofte søger mod København og ikke kommer tilbage," siger Erik Helmer Pedersen.

Det billede kan Cphbusiness' tre nye videregående uddannelser, der er centralt placeret i Hillerød, være med til at ændre, mener borgmesteren.

"De nye uddannelser vil tilgodese både erhvervslivet og de unge og dermed fremme udviklingen af Nordsjælland. Med en placering i Hillerød sikrer vi samtidig den optimale infrastruktur i forhold til offentlig transport for de unge til og fra de nordsjællandske kommuner," siger Kirsten Jensen i pressemeddelelsen.

arrow Disse fire uddannelser rykker til byen
10. december 2020 kl. 19:54 Opdateret: kl. 15:37
Rejser du til udlandet i år?